07/11-12
-
Pressemeddelelse
Med en erfaren rådgiver i øret
Som alle, der har opstartet og/eller ledet en virksomhed ved, er tid ikke det, man har allermest af. Slet ikke tid til at sætte sig ned, lede efter sit bogmærke og finde roen til at fordybe sig i læsning.
Nu er der dog alligevel mulighed for at sætte sig ind i, hvordan nogle af Danmarks største erhvervsledere betragter lederrollen, hvordan betydningsfulde erhvervsfolk balancerer karriere og familieliv, og hvordan succesfulde iværksættere har startet og udviklet deres forretninger.
Løsningen er at udnytte den tid, der ellers går med transport eller andet, hvor det ikke er muligt at læse, men derimod at lytte.
Kristian Jørgensen og
Anders Skotlander er mændene bag lydbøgerne
Vejen til succes som leder,
Min første million og
Find balancen mellem familie- og arbejdsliv, hvor en række betydningsfulde danskere udtaler sig om de forskellige emner.
Lydbøgerne startede ud som videoklip på hjemmesiden www.korridoren.tv, men er nu samlet og bearbejdet til lydbogsformat i høj kvalitet - både teknisk og indholdsmæssigt.
I
Vejen til succes som leder fortæller
Jesper Møller, koncernchef for Toms Gruppen A/S,
Niels Bjørn Christiansen, administrerende direktør for Danfoss A/S og 13 andre danske topledere om, hvad der kendetegner en dygtig leder.
Find balancen mellem familie- og arbejdsliv berører emner som valg og fravalg, målsætning, børneopdragelse, rollefordeling og sammenhold, og blandt de 15 kendte danskere, der giver gode råd er
Maarten van Engeland, administrerende direktør for ISS Danmark A/S,
Lisbeth Zornig Andersen, tidligere formand for Børnerådet og tidligere chefpolitiinspektør
Per Larsen.
I
Min første million sætter ti iværksættere, herunder
Christian Stadil, ejer af Hummel A/S og
Lars Larsen, ejer af Jysk A/S, ord på, hvordan de ud fra en ide og drøm har skabt en succes.
Lydbøgerne har en spilletid på mellem to og fem timer og kan bestilles på SAXO.com.
SAXO.com er Danmarks første og største internetboghandel med en vision om at være det førende sted på nettet for bogelskere, forfattere og andre indholdsskabere, hvad enten der er tale om bøger i traditionel eller digital form. Besøg SAXO.com og bliv inspireret.
SAXO.com fik juryens specialpris i E-handelsprisen 2012. SAXO.com er kåret som bedste danske webshop og har karakteren "Perfekt" på Trustpilot.
Relevant information
http://www.korridoren.tv
Firma
Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø,
Danmark
38150510
38150510
http://www.saxo.com