Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/12-12   -   Pressemeddelelse

SAXO.com afslører årets julegaver

Julemanden er endnu ikke landet, men noget tyder på, at der kommer gode, hårde pakker under juletræet i år, og Danmarks første og største internetboghandel giver hermed et smugkig på, hvad pakkerne indeholder.

En undersøgelse foretaget af Deloitte viser, at selvom vi primært ønsker os penge og gavekort, er det bøger, vi regner med at give i julegave, mens et spørgsmål opslået på SAXO.coms Facebook-væg afslører, at 84 % af de adspurgte regner med at give minimum én bog i julegave, og hele 40 % regner med at give tre bøger eller flere.

Så det skulle være sikkert og vist, at der kommer bøger under juletræerne i år - men hvilke?

Ikke overraskende toppes julens bestsellerliste af årets mest ventede krimi: Marco Effekten af Jussi Adler-Olsen. Mange har sikkert ikke kunnet vente, og har anskaffet bogen som en julegave til sig selv, men mon ikke, at den stadig er at finde på mange ønskelister i det ganske land.

Klassikeren Hvem Hvad Hvors tilstedeværelse på listen kommer næppe heller bag på nogen, selvom det er sidste gang bogen udkommer i trykt format.

Julen er naturligvis også for børnene, og på Top 25 findes billedbogen Historien om den kæmpestore pære af Jakob Martin Strid, der i 2012 modtog i Kronprinseparrets Kulturpris. Desuden kommer der vist også en opfordring til børnene om at deltage i de huslige sysler, for WulffMorgenthalers kogebog Far, mor og teenager laver mad har også sneget sig ind på listen.

Der er altså alt mulig grund til at glæde sig til julemandens ankomst og de hårde pakker, han måtte medbringe.

Top 25 hos SAXO.com

Marco Effekten af Jussi Adler-Olsen
Stenalderkost af Thomas Rode Andersen
Dr. Zukaroffs testamente af Peter Lund Madsen
Verdens vinter af Ken Follett
Mit liv som Elkjær af Peter Sloth og Preben Elkjær
Nullerne af Roald Als og Søren Mørch
Hvad gør mest ondt af Videnskab.dk
Den tomme plads af J. K. Rowling
Vinter i Prag af Madeleine Albright
Miraklet i LEGO af Niels Lunde
Jeg er Zlatan Ibrahimovic af Zlatan Imbrahimovic og David Lagercrantz
Det syvende barn af Erik Valeur
Testamentet af Anne Linnet
Hippie 2 af Peter Øvig Knudsen
Dandy af Jan Guillou
Den utrolige historie om den kæmpestore pære af Jakob Martin Strid
Ildvidnet af Lars Kepler
Fifty Shades - I mørket af E.L. James
Kammerherrens nye klæder af Niels Sandøe, Hanne Sindbæk og Thomas Svaneborg
Hvem hvad hvor 2013
Far, mor og teenager laver mad af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler
Almanak af Claus Meyer
Fifty Shades - Fri af E.L. James
Bruce af Peter Ames Carlin

SAXO.coms spørgsmål på Facebook:

Julen står rundt om hjørnet - hvor mange bøger regner du med at give i julegave?

0 bøger: 18 stemmer
1-2 bøger: 49 stemmer
3-4 bøger: 26 stemmer
5-6 bøger: 5 stemmer
7 eller flere bøger: 12 stemmer

SAXO.com er Danmarks første og største internetboghandel med en vision om at være det førende sted på nettet for bogelskere, forfattere og andre indholdsskabere, hvad enten der er tale om bøger i traditionel eller digital form. Besøg SAXO.com og bliv inspireret.

SAXO.com fik juryens specialpris i E-handelsprisen 2012. SAXO.com er kåret som bedste danske webshop og har karakteren "Perfekt" på Trustpilot.

Relevant information

http://www.saxo.com/dk/


Pressekontakt


Firma

Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø, Danmark

  38150510
  38150510

http://www.saxo.com

Modtag nyheder fra Saxo på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater