23/10-13
-
Pressemeddelelse
Det modne og veluddannede publikum elsker Yahya Hassan!
Den unge vrede indvandredigter Yahya Hassan har skabt en mindre verdenssensation i andedammen Danmark. Allerede inden udgivelsen var bogen på vej i genoptryk og forudbestillingerne rundede 6.000 stk. Hos SAXO.com er det især det modne og veluddannede publikum, som har taget godt i mod den unge digter.
SAXO.com kan notere Yahya Hassan for en overbevisende førsteplads på ugens bestsellerliste med mere end 10 gange så mange solgte bøger end nr. 2 på listen. De høje salgstal kan den unge digter i høj grad takke den modne kvinde med den længerevarende uddannelse for. 70% af alle Hassans bøger er købt af kvinder og knap 90% er over 35 år. 85% af disse kvinder har en videregående uddannelse.
"Det er længe siden, at vi har set så tydelig en demografisk fordeling på en bestseller. Vi har heller ikke tidligere set så eksplosivt et salg på så smal en udgivelse," udtaler Peter Hestbæk CMO hos SAXO.com
Yahya Hassan en del af fremtidens kultur kanon?
SAXO.com er ikke i tvivl om at denne udgivelse i fremtiden vil strække sig langt ud over det publikum som køber bogen lige nu.
"Bogens sprog, indhold og ikke mindst forfatter lægger op til at dette kan blive en bog man vil undervise efter. Derfor var vi da også hurtige til at tilbyde bogen til vores kunder i undervisningssektoren, og vi ser da også en meget stor interesse herfra. Dette er på alle måder en ægte H.C. Andersen historie, som jeg ser frem til at følge," afslutter Peter Hestbæk.
Relevant information
Yahya Hassan
http://www.saxo.com/dk/yahya-hassan_yahya-hassan_haeftet_9788702153521
Firma
Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø,
Danmark
38150510
38150510
http://www.saxo.com