Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/10-14   -   Pressemeddelelse

Saxo vil skabe større læselyst i hovedstaden

Københavnerne skal udfordres på læselysten, og derfor bidrager Saxo nu til Kultursstyrelsens seneste initiativ; Danmark Læser

På baggrund af en undersøgelse fra 2012, der viser, at hele 40 % af danskerne sjældent eller aldrig læser skønlitteratur, har Kulturstyrelsen indledt kampagnen Danmark Læser, som har til formål at styrke danskernes læselyst, og det er et initiativ, som Saxo støtter. "Hos Saxo ser vi naturligvis meget gerne, at flere danskere får lyst til at læse skønlitteratur. Derfor er vi glade for at kunne støtte op om et initiativ som Danmark Læser," udtaler Jørgen Balle Olesen, stifter af Saxo. Som en del af kampagnen er Københavns Kommune blevet udvalgt af Kulturstyrelsen som en af 12 'læsekommuner', hvor mange kreative tiltag fremover skal få flere til at læse. Et sådant tiltag er Saxo med til at skabe, når de sammen med Københavns Biblioteker udgiver novellesamlingen 'Så længe jeg skal ind ad din dør'. Projektleder ved Københavns Biblioteker, Dorthe Hammerich Rasmussen, fortæller, at historierne tager udgangspunkt i en gruppe, som ellers sjældent optræder i litteratur; " Ved at skabe ny litteratur med udgangspunkt i en konkret og genkendelig arbejdshverdag, håber vi at vække genklang hos nye grupper af læsere. Social- og sundhedsmedarbejdere optræder sjældent i skønlitterære handlingsforløb, og desuden ved vi fra bl.a. OECD, at folk med erhvervsfaglige uddannelser generelt er overrepræsenteret blandt dem, som ikke læser skønlitteratur. Derfor har vi i projektet med titlen "Stemmer til et stumt fag" valgt SOSU'ernes hverdag som omdrejningspunkt." I "Stemmer til et stumt fag" har ti etablerede og up and coming forfattere været med Københavns SOSU-medarbejdere på arbejde, og det har resulteret i 10 fiktive og vidt forskellige noveller med både vedkommende og spændende fortællinger om SOSU'ers dagligdag. "Vi tænkte, at der måtte være brændstof til masser af gode, vedkommende og øjenåbnende historier i det her fag, som jo handler om mennesker - og det bekræfter de ti noveller, der er kommet ud af projektet." siger Dorthe Hammerich Rasmussen, der glæder sig til udgivelsen af novellerne, som både tilgodeser SOSU'erne og alle andre, der elsker en god historie. Saxo udgiver alle novellerne i antologien "Så længe jeg skal ind ad din dør", der udkommer som fysisk bog og e-bog den 21. oktober. De fire store arbejdspladser i Hovedstadens plejesektor, som har deltaget i projektet, vil modtage gratis eksemplarer, og bogen bliver desuden tilgængelig på bibliotekerne som fysisk bog, e-bog og lydbog. Andre nysgerrige læsere kan downloade antologien som e-bog gratis på Saxo.com. Find mere information om Danmark Læser her: http://www.danmarklaeser.dk/ Kontakt: Jørgen Balle Olesen, CEO, Saxo; 40876210 Dorte Hammerich Rasmussen, projektleder Københavns Biblioteker; 24990965 Om os: Saxo er Danmarks første og største online boghandel med flere millioner titler. I mere end 50 år har vi arbejdet for at bringe forfattere og læsere tættere sammen. Vi mener, at vejen til læring og oplevelser skal være let og ligetil. Sæt ordet frit.

Billeder


Pressekontakt

Jørgen Balle Olesen
CEO
  +45 40 87 62 10

Firma

Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø, Danmark

  38150510
  38150510

http://www.saxo.com

Modtag nyheder fra Saxo på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater