22/06-15
-
Pressemeddelelse
Saxo udvikler nye forretningstalenter
Saxo investerer i udvikling af iværksættere. Et 10 ugers acceleratorprogram for start-ups, støttet af Saxo, er netop slut og resultaterne er imponerende.
Torsdag d. 18. juni afholdt iværksætterhuset DARE2mansion afslutning på Thinkubator-forløbet. Thinkubator er et acceleratorprogram på 10-uger for iværksættere. Det er stifterne bag innovationsbureauet DARE2, Laila Pawlak og Kris Østergaard, der har skabt Thinkubator med Saxo og Call Me som Corporate Partners.
Ud over økonomisk støtte og gratis kontorplads i iværksætterhuset DARE2mansion har de 10 udvalgte start-ups fået adgang til rådgivning og sparring hos bl.a. Saxo og Call Me, samt nogle af verdens førende oplægsholdere fra Singularity University.
Højt niveau
Både Saxo, Call Me og andre potentielle investorer var fulde af beundring, da de 10 start-ups præsenterede deres forretningsmodeller ved Thinkubator Demo Day i torsdags. Særlig opmærksomhed fik AthGene, der bringer gensekventering ud til den almindelige befolkning, via et kit til hjemmetest. En simpel test kan fx vise hvilken sportsgren du potentielt vil performe bedst i, hvilken kost du skal spise for at performe optimalt etc. Be My Eyes var et andet start-up, der høstede stor anerkendelse for en simpel app, der giver blinde mulighed for at gøre brug af frivillige seendes øjne.
Qread, en app som lærer små børn at læse, og Opal, som skaber transparens i konsumeringen af digitale studiebøger, vil indgå i overvejelserne om et Saxo samarbejde efter thinkubator forløbet.
Saxo investerer i fremtiden
"Det har været meget givende at være en del af dette første thinkubator-forløb. For det første har DARE2 givet os intern uddannelse med henblik på at øge innovationskraften hos Saxos egne medarbejdere. For det andet har samspillet med de 10 start-ups været med til at innovere på kanten af virksomheden. En række case competitions, afholdt med iværksætterne, har givet os spændende bud på, hvordan Saxo kan udvikle nye unikke services. Sidst, men ikke mindst, har samarbejdet givet anledning til et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan læsning på forskellige platforme og formater påvirker hjernen og dermed læseoplevelsen," udtaler Jørgen Balle Olesen, Stifter af Saxo.
Saxo har planlagt at investere i to-tre af de 10 start-ups efter Thinkubator forløbet.
FAKTA
- Læs mere om alle projekterne fra Thinkubator programmet på http://thinkubator.dk/batch-15/
- Mere info om thinkubator og baggrunden for accelerator programmet kan fås hos stifter og CEO hos DARE2, Laila Pawlak laila@DARE2.dk tlf. 2924 5350
- Singularity University er en af verdens førende tænketanke inden for eksponentiel teknologi i Silicon Valley.
Saxo er Danmarks første og største online boghandel med flere millioner titler. I mere end 50 år har vi arbejdet for at bringe forfattere og læsere tættere sammen.
Vi mener, at vejen til læring og oplevelser skal være let og ligetil. Sæt ordet frit.
Relevant information
http://thinkubator.dk/batch-15/
http://thinkubator.dk/batch-15/
Pressekontakt
Jørgen Balle Olesen
CEO
+45 40 87 62 10
Firma
Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø,
Danmark
38150510
38150510
http://www.saxo.com