19/11-15
-
Pressemeddelelse
Saxo vinder Børsens Gazelle pris 2015
Danmarks største internet boghandel Saxo har vist kontinuerlig vækst og en fordobling af omsætningen inden for de sidste fire år. Derfor modtager Saxo Gazelle Prisen 2015.
Siden 1995 har Børsen kåret væksteliten blandt danske virksomheder. I år er Saxo er blandt de kun 1.449 virksomheder, som lever op til vækstkriterierne blandt de over 300.000 danske virksomheder, som indgår i analysen. For at blive Gazelle, skal virksomheden skal have haft kontinuerlig vækst og fordoblet omsætning eller bruttoresultat over de seneste 4 år.
Et Gazellespring ind i ny tid
Bogbranchen har været i forandring de seneste år. Teknologi og ændrede konkurrencevilkår har ændret rammerne for både udgivelse og konsumering af bøger.
"Vi står over for nogle meget spændende år, hvor digitalisering og nye forretningsmodeller stiller store krav til fornyelse og omstillingsevne i alle brancher - ikke mindst bogbranchen. Bogmarkedet er over de seneste år blevet gradvist mindre og er i den grad præget af hård konkurrence. Vi er derfor hos Saxo også ekstra stolte over at modtage Gazelle Prisen 2015, som bekræftelse på vores evne til at vækste og tage markedsandele. Det er et dejligt skulderklap til både vores medarbejdere og vores samarbejdspartnere," udtaler Jørgen Balle Olesen, stifter og adm. direktør. i Saxo
Saxo er Danmarks første og største online boghandel med flere millioner titler. Hver dag tænder vi læselysten hos danskerne. I mere end 50 år har vi arbejdet for at bringe forfattere og læsere tættere sammen.
Saxo er stedet, hvor du både kan skabe og opleve litteratur og læring. Vi er kultur, vidensdeling og oplevelser. Alt det der gør livet rigere.
Vi mener, at vejen til læring og oplevelser skal være let og ligetil. Sæt ordet frit.
Pressekontakt
Jørgen Balle Olesen
CEO
+45 40 87 62 10
Firma
Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø,
Danmark
38150510
38150510
http://www.saxo.com