Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/08-02   -   Pressemeddelelse

Ny VPN Router sprænger rammer for både høj ydelse og lav pris

Draytek Routerne har længe været langt fremme med VPN teknologien, hvor der ikke kun tilbydes de såkaldte "pass-through" løsninger, men ægte VPN/IPSec tunneller imellem bruger og server.
Dette er teknologien, der anvendes til at føre en sikker datakommunikation over Internettet, typisk imellem to afdelinger, eller imellem en hjemmearbejdsplads og et firma.

Problemet med VPN løsninger har ofte været, at priserne er for høje for mindre og mellemstore firmaer, der ønsker nogle "tunneller" ud til en række medarbejdere, uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Draytek er nu kommet ud med en ny model, Draytek Vigor 2300, der med sin support for 16 samtidige VPN tunneller og avancerede web-konfigurator, gør det både sikkert og billigt at etablere et eksternt netværk.
Samtidig har dette nye produkt også indbygget printserver, så alle på firmaets netværk kan bruge den samme printer uden yderligere indkøb af hardware.

Vigor 2300 er klar til levering i Juli måned.

Med den nye Vigor 2300 kan firmaer nu vælge denne kraftige model til firmaet server, og så "nøjes" med den billigere vigor 2200E til de ansattes hjemmearbejdspladser.

Af Draytek router produkter der lagerføres i Danmark kan nævnes:

Vejl. Priser excl moms
Draytek Vigor 2300: Kr. 1.824,-
· VPN/IPSec - op til 16 samtidige tunneller
· 4x10/100 Mbit Ethernet Switch
· 1x10/100 base TX WAN Interface Uplink
· Indbygget printserver
· DHCP Server for op til 253 brugere
· Indbygget firewall incl DoS (Denial of Service)

Draytek Vigor 2200E: Kr. 1.498,-
· VPN/IPSec - op til 8 samtidige tunneller
· 4x10/100 Mbit Ethernet Switch
· 1x10base TX WAN Interface + Uplink port
· DHCP Server for op til 253 brugere
· Indbygget firewall incl DoS (Denial of Service)

Draytek Vigor 2200We (Wireless): Kr. 2.550,-
· VPN/IPSec - op til 8 samtidige tunneller
· 11 Mbit IEEE 802.11b LAN Interface/Access point
· 4x10/100 Mbit Ethernet Switch + Uplink port
· 1x10base TX WAN Interface
· DHCP Server for op til 253 brugere
· Indbygget firewall incl DoS (Denial of Service)



Draytek Vigor 2200: Kr. 2.195,-
· VPN/IPSec - op til 8 samtidige tunneller
· ISDN Backup
· 1x10/100 base TX LAN Interface
· 1x10base TX WAN Interface
· DHCP Server for op til 253 brugere
· Indbygget firewall incl DoS (Denial of Service)

Draytek Vigor 2200X: Kr. 2.399,-
· VPN/IPSec - op til 8 samtidige tunneller
· ISDN Backup
· 4x10/100 Mbit Ethernet Switch + Uplink
· 1x10base TX WAN Interface
· DHCP Server for op til 253 brugere
· Indbygget firewall incl DoS (Denial of Service)


Teknisk Direktør hos Click-IT danmark ApS, Henrik Hyllested, mener at man med den sidste nye model får endnu bedre "price/performance", end man har set tidligere på markedet for VPN Routere: "Nogle gange er det faktisk så paradoksalt, at vi næsten skal sidde her og undskylde den aggressive prissætning, som Draytek har valgt for at få produkterne hurtigere ud i markedet, testet og dermed anerkendt som kvalitetsprodukter.
Dette gælder specielt når folk ikke forstår, hvorfor Draytek kan levere en Router med både 8 og 16 VPN tunneller til en lavere pris, end det man normalt skal betale for en Router med kun én tunnel".

Af de sidste nye egenskaber er det vigtigt at bemærke følgende, der er gældende på alle Draytek Routere i 2200 og 2300 serien:

· VPN/IPSec
o Både med fast og dynamisk IP adresse
o Gateway-to-Gateway forbindelser
o Host-to-Gateway for Windows 98se/Me/XP/NT/2000
· VoIP gennem Routerne - også med MSN og ICQ
· Brugervenligt Web-interface
· Op til 8 faste IP adresser på WAN
· Multi-NAT

For at give flere mulighed for at prøve disse Routere, har Click-IT danmark ApS netop introduceret et program, der giver mulighed for at låne og teste et produkt gratis i 14 dage, så man selv kan prøve alle egenskaberne og Web-Menuen.

Drayteks produkter importeres og distribueres af Click-IT danmark ApS

For yderligere oplysninger, lån af produkter, eller billeder kontaktes Click-IT Att. Ulf Hansen på 70220605, eller uh@click-it.dk


Om Click-IT danmark ApS:

Click-IT danmark ApS blev etableret som distributør af Netværks og datakommunikationsprodukter i Januar 2000.
Formålet var at markedsføre producenter fra Asien og USA, der havde produkterne og kvaliteten, men endnu ikke navnet i markedet. Disse produkter markedsføres under deres respektive navne overfor danske dataforhandlere, butikker og systemintegratorer, og sælges også i enkelte tilfælge som såkaldte OEM versioner, under kunders egne varemærker.


Relevant information

http://www.click-it.dk


Pressekontakt


Firma

Click-IT danmark ApS
Kirkeltevej 138
3450 Allerød, Danmark

  70220605
  70220605

http://www.click-it.dk

Modtag nyheder fra Click-IT danmark ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater