15/02-10
-
Pressemeddelelse
Psykologisk rejse fra diktatur til frihed
En dansk Herta Muller?
Flygtning og psykologs bevægende og dramatiske flugt fra Ceausescus Rumænien til Samsø og livet som dansker
Med sig tog hun sin transsylvanske åndelige arv og dets magisk-mytologiske univers, som præger bogen hele vejen igennem. Hendes sanselige og poetiske sprog opløfter læseren, hun er en forfatter som bemestrer det danske sprog bedre end mange indfødte forfattere.
Og så er hun oven i købet debutant med dette mammut portræt af et diktaturs fornedrelse af mennesket. Det er oplevet så hjerteskærende personligt, at vi selv lider med hende og føler med hende hele vejen til Samsø. Som med en delfins sonar lyde formår forfatteren at ultralydsscanne det voldelige systems inderste dæmoni, men også i frihedens land Danmark trænger hun ind i menneskets inderste og afslører der hvor den virkelige frihed mangler.
Det være sig på samfundsplan. For den totalitære, eller i al fald ensrettende, konforme og medløbende indstilling oplever hun også i Danmark, når hun skal til at etablere sig som psykolog med selvstændig praksis, en virksomhed hun drev i 27 år. Det kan også være på det mere private plan hos den rigtige vikinge-dansker, hun er blevet gift med, men som hun elsker over alt på jorden og får to pragtfulde børn med.
Forfatteren er som en dansk Hertha Müller, der modtog Nobels Litteraturpris i 2009. De er begge rumænere som flygtede til Vesten og gennem litteratur har delagtiggjort verden om volden og lidelserne i det totalitære system, og så er de oven i købet jævnaldrende.
I Delfina Christiansens tilfælde sker det så nærværende, at man sluger de 360 sider som en spændingsroman, selv om historien er ganske virkelig.
Med dette betydningsfulde værk på dansk om en kvindes flugt til friheden, har forfatteren givet sin sjæl til Danmark.
Mere kan man ikke forlange af en dødelig indvandrer. Hun giver dem ære med dette værk.
Samtlige indtægter ved salget af bogen vil forfatteren kanalisere til et børnehjem i Rumænien.
Delfina Christiansen:
JEG ER DELFINA FRA TRANSSYLVANIEN
Fra Transsylvanien til Samsø, fra Dracula til Gud, og fra Gud til en kvindes mysterier
360 sider, kr. 227kr.
Forlaget Cadeau 2010
Relevant information
http://www.delfinachristiansen.dk/