Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/12-10   -   Pressemeddelelse

Beskeden nedsættelse af bundskatten i 2011

Folketinget har den 17. december 2010 vedtaget en nedsættelse af den statslige bundskat med 0,03 pct.enheder. Herefter udgør bundskatten 3,64 pct. i 2011. Nedsættelsen kompenserer borgerne set under ét for det højere kommunale skatteniveau fra 2011 og sikrer dermed, at skattestoppet overholdes. (Lovforslag L 77).

I de følgende år, hvor bundskatten som led i 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0 - gradvist forhøjes med 1 pct.enhed om året samtidigt med at sundhedsbidraget tilsvarende reduceres, sker der ligeledes en nedsættelse af satsen med 0,03 pct.enheder, således at bundskatten bliver 4,64 pct. i 2012 stigende til 11,64 i 2019 og følgende år.

Den vedtagne bundskattenedsættelse medfører i gennemsnit en relativ beskeden skattelettelse pr. skatteyder - ca. 60 kr. pr. skattepligtig, der betaler bundskat.

Der bliver ikke gennemført en ny forskudsregistrering for 2011 med den lavere bundskatteprocent.

Den lavere bundskat vil blive indarbejdet i SKATs forskudsændringssystem for 2011. Det indebærer, at de personer, der får ændret deres forskudsopgørelse i løbet af indkomståret 2011, vil få bundskattelettelsen i løbet af 2011, mens den resterende del af skatteyderne vil få skattenedsættelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2011, som er tilgængelig i skattemapperne i marts 2012. Her vil den lavere bundskattesats alt andet lige resultere i en større overskydende skat eller en lavere restskat.

Se også
L 77 - Lov om ændring af personskatteloven - resumé
(Kompensation for kommunale skatteforhøjelser) :
http://www.skm.dk/lovforslag/resumeer/8351.html?rel

Skatteberegning - hovedtrækkene i personbeskatningen 2011
Principperne for opgørelsen af indkomst og beskatningsgrundlag samt skatteberegningen for personer belyst med eksempel for 2011 :
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatteberegning/8386.html?rel

Relevant information

http://www.skm.dk


Pressekontakt


Firma

Skatteministeriet
Havnepladsen 12
9900 Frederikshavn, Danmark

  26 14 10 06
  26 14 10 06

http://boo.gl/g9Wvdj

Modtag nyheder fra Skatteministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire