Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/01-11   -   Pressemeddelelse

Fedtafgift ændres og tilpasses

- Vi har justeret forslaget, så det bliver muligt at vælge, om man vil afregne afgift efter indholdet af mættet fedt i den enkelte udskæring eller efter de gennemsnitlige satser, siger Skatteminister Troels Lund Poulsen.

For at gøre fedtafgiften så enkel at håndtere som mulig, var der i første forslag fastsat gennemsnitssatser for indholdet af mættet fedt i de forskellige kødtyper. Dette mødte kritik, som gik på, at forslaget dermed ikke havde et sundhedsmæssigt sigte, fordi eksempelvis flæsk og koteletter blev belastet med samme afgift.

Med det nye forslag kan man vælge at beregne fedtafgiften efter det reelle indhold af fedt, og det vil sige, at der i så fald afregnes mindre i afgift af 1 kilo koteletter end 1 kilo flæsk. Det betyder også, at visse udskæringer som filet royal eller hjerter helt kan undgå afgift, da de falder under den fastsatte bagatelgrænse.

Ordningen er valgfri, således at særligt de mindre slagterier ikke belastes af ekstra administrative byrder.

Alle slagterier kan fortsat anvende de gennemsnitlige satser for indhold af mættet fedt, som også justeres ned med lovforslaget. Hvis man betaler afgift efter de gennemsnitlige satser, kan slagterierne dog fortsat placere afgiften på de fede udskæringer og friholde de magre.

- Nu har vi imødekommet kritikken, men de store justeringer medfører jo, at afgiftsgrundlaget og provenuet bliver mindre, så derfor bliver vi samtidig nødt til at hæve afgiftssatsen fra 13 kr. til 16 kr. for at sikre finansieringen, siger Troels Lund Poulsen.

Lovforslaget fremsættes i Folketinget i dag, onsdag den 19. januar, og førstebehandles den 25. januar.

For yderligere oplysninger kontakt pressechef Peter Arnfeldt på tlf. 40 55 80 05 eller pressefunktionen på tlf. 72 37 09 00.

For faglige oplysninger kontakt chefkonsulenter Jeanette Rose Hansen på tlf. 72 37 32 68 eller Thorbjørn Christensen på tlf. 72 37 32 27.

Relevant information

http://www.skm.dk


Pressekontakt


Firma

Skatteministeriet
Havnepladsen 12
9900 Frederikshavn, Danmark

  26 14 10 06
  26 14 10 06

http://boo.gl/g9Wvdj

Modtag nyheder fra Skatteministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater