Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/05-12   -   Pressemeddelelse

Regeringen har fuld fokus på social dumping

Social dumping er et voksende problem på det danske arbejdsmarked. De senere års indsats overfor social dumping viser, at der er betydelige problemer i forhold til udenlandske virksomheders og arbejdstageres overholdelse af lovgivningen på området. Der er virksomheder, der unddrager sig at betale skat og moms, ligesom sikkerhedskrav og hensyn til arbejdsmiljø ignoreres. Og der er udenlandsk arbejdskraft, der udnyttes og misbruges.

SKAT sætter derfor massivt ind mod social dumping sammen med Arbejdstilsynet og politiet. SKATs overordnede mål er at sikre, at udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdstagere er registreret korrekt og afregner moms og skatter mv. korrekt.

Bred vifte af tiltag:

· Myndighederne skal reagere hurtigt og koordineret, og samlet har regeringen afsat 65 mio. kr. til en målrettet indsats i politiet, Arbejdstilsynet og SKAT. Det er første år med en specifik fokus på social dumping, og der er derfor konkret afsat 33 årsværk (medarbejdere) til en målrettet indsats i 2012 og 2013 i SKAT, samtidig med at social dumping i større omfang indtænkes i andre indsatsprojekter.

· Der er planlagt iværksat et intensivt samarbejde med udenlandske myndigheder - blandt andet med henblik på at sikre relevant informationsudveksling, der kan danne grundlag for den bedst mulige forberedelse af aktionerne.

· Indsatsen vil omfatte relevante brancher, herunder servicebranchen, landbrugs- og, gartneribranchen, hotel- og restaurationsbranchen samt byggebranchen.
· Der gennemføres både landsdækkende og regionale fællesaktioner mellem SKAT, Arbejdstilsynet og politiet, som målrettet, hurtigt og effektivt kontrollerer relevante brancher. Fællesaktionerne koordineres og prioriteres på baggrund af myndighedernes vurdering og erfaring.

· I 2012 vil der være minimum 6 landsdækkende og 6 regionale fællesaktioner. I 2013 vil der være minimum 8 af hver. Den første af disse aktioner blev gennemført 7. marts i år. Der blev gennemført kontrol i ca. 100 virksomheder, og SKAT fik 55 sager med hjem, der alle omhandler spørgsmål om, virksomhederne er reelle eller ej, og om de betaler den moms og skat, de skal. Samtidig er der i 2012 gennemført en række regionale aktiviteter.

· Sideløbende hermed gennemfører SKAT en række andre indsatsprojekter, som også har betydning for bekæmpelse af social dumping. Det gælder fx fairplay, anmeldelser, udenlandske biler, sort arbejde og brancher med lav regelefterlevelse.

· Der samarbejdes med organisationerne på området - både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer.

· Endelig har regeringen fremsat konkrete lovgivningstiltag, der også skal medvirke til at bekæmpe området, herunder at der kan foretages kontrol på privat grund, når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter, at arbejdstagere får pligt til på arbejdsstedet, på SKATs forlangende, at forevise gyldig legitimation samt forslag om obligatorisk skiltning for entreprenører og håndværkere på byggepladser og gulpladebiler.

Endvidere er der nedsat et tværministerielt udvalg, der har til opgave at beskrive og analysere de samlede problemstillinger med relation til social dumping samt komme med forslag til, hvordan området kan bekæmpes yderligere. Arbejdet forventes færdigt ultimo september

Relevant information

http://www.skm.dk


Pressekontakt


Firma

Skatteministeriet
Havnepladsen 12
9900 Frederikshavn, Danmark

  26 14 10 06
  26 14 10 06

http://boo.gl/g9Wvdj

Modtag nyheder fra Skatteministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater