Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/11-12   -   Pressemeddelelse

Ny aftale med USA om automatisk udveksling af bankoplysninger

Aftalen betyder, at Skatteministeriet og USA udveksler oplysninger, som sikrer, at danske banker og finansielle institutioner ikke skal betale en ny amerikansk skat.

Regeringen har underskrevet en aftale med USA om at udveksle skatteoplysninger om borgere og virksomheder.

- Danmark er det andet land i verden, der indgår en sådan aftale med USA. Den danske regering arbejder for, at automatisk udveksling af bankoplysninger bliver international standard som redskab til bekæmpelse af skattesnyd, og dette initiativ viser vejen, udtaler skatteminister Holger K. Nielsen.

USA vil med en ny lov tvinge ikke-amerikanske banker og finansielle institutioner til at udlevere oplysninger om deres kunder med tilknytning til USA til de amerikanske skattemyndigheder. Hvis pengeinstitutterne nægter, vil de amerikanske myndigheder opkræve 30 procent i skat på alle betalinger, som går fra USA og til pengeinstituttet.

Aftalen går ud på, at begge lande sender de nødvendige oplysninger om skatteyderne via skattemyndighederne. På den måde får de danske banker og finansielle institutioner mulighed for at overholde den amerikanske lovgivning uden at skulle have kontakt til andet end de nationale myndigheder, og de slipper for den amerikanske bruttoskat på 30 procent af alle betalinger. En række finansielle enheder og produkter vil i kraft af aftalen blive fritaget for indberetning - i særdeleshed pensionskasser og pensionsopsparing.

Skatteministeriet analyserer i øjeblikket, hvor stort et behov, der vil være, for at banker og finansielle institutter indberetter yderligere informationer til SKAT som følge af aftalen. Aftalen vil gøre det nødvendigt at ændre skattekontrolloven.

Relevant information

http://www.skm.dk


Pressekontakt


Firma

Skatteministeriet
Havnepladsen 12
9900 Frederikshavn, Danmark

  26 14 10 06
  26 14 10 06

http://boo.gl/g9Wvdj

Modtag nyheder fra Skatteministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater