Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/01-16   -   Pressemeddelelse

Samfundets seksualisering af kvindekroppen giver dårlig sex og et forringet seksuelt selvbillede

Dette og mere kan du bl.a. høre om, når Sexologiskolen København, Gunløgsgade 1, Islands Brygge, på fredag d. 22. jan. åbner dørene for en perlerække af gode foredrag og sex, seksualitet, sanser, samfund, holdninger mm.

De snart færdiguddannede sexologer fra Sexologiskolen Århus & København, fremlægger deres hovedopgave omkring et selvvalgt emne. Dagen er åben for alle, og starter kl. 10.00 og slutter kl. 14.00. Du kan høre et enkelt foredrag el. være med hele dagen.

Eleverne har været under uddannelse til Sexolog på Sexologiskolen igennem 1 ½ år og har hver især valgt uddannelsen ud fra erkendelsen af, at seksualitet og parforhold er vigtige områder i et menneskes liv. Eleverne på Sexologiskolen har forskellige uddannelsesmæssig baggrund, og alderen er pt. 19-62 år, fordelt på 23% mænd og 77% kvinder. Skolen kører nu 6 hold, og starter i 2016, 8 nye hold op. Sexolog & Parterapeut København & Århus, og skolens 4 Specialistuddannelser.

Om sin opgave ""Kropsopfattelse, Selvtillid og et Positivt Selvbillede" siger Marie Landberg: "Samfundets konstante fokus på succes og, hvordan man skaber det perfekte menneske, har i dag stor indflydelse på om især kvinder føler sig gode nok kropsligt. Medierne bombarderer os dagligt med råd til, hvordan vi bliver bedre versioner af os selv. Jeg mener, at der mangler et større fokus på, hvordan vi får det bedre med os selv, som de mennesker vi er, i stedet for altid at fokusere på, hvordan vi bliver mere perfekte! Min hovedopgave er en drejebog for en workshop for kvinder, der er utilfredse med deres kroppe og trætte af altid, at skulle prøve at ændre den. Workshoppen er for kvinder, der kan mærke, hvordan et negativt selvbillede kan gå udover helt essentielle ting i hverdagen - fx intimitet og seksualitet."

Marie Landberg fremlægger sin spændende opgave fredag d. 22. jan. kl. 10.30 Sexologiskolen København. Se øvrige sexologer og emner i programmet nedenfor.

Program fredag d. 22. januar:

Sexologiskolen København fredag d. 22. januar kl. 10.00-14.00.
Kl. 10.00: Sasha Rørgren: "Netdating"
Kl. 10.30: Marie Landberg: "Kropsopfattelse, Selvtillid og et Positivt Selvbillede"
Kl. 11.00: Thomas Felding: "Kærlighedens Kemi"
Kl. 11.30: Maria Høier Christensen: "Den Kræftfulde Seksualitet"
PAUSE kl. 12.00-13.00
Kl. 13.00: Ludmila Liljensøe: "Seksuelt Kærlighedsforhold mellem nærmeste voksne familiemedlemmer"
Der vil være te og kaffe undervejs.

Nye hold starter:
Sexologiskolen København: Sexolog d. 2. september. Parterapeut d. 22. januar og d. 14. oktober.
Sexologiskolen Århus: Sexolog d. 19. august. Parterapeut d. 22. januar og d. 28. oktober.
Specialistuddannelserne starter i maj og november, både i Århus & København.

Der er indgang/ udgang 5 min. før hver fremlæggelse starter. Dørene er lukkede under selve fremlægningen.
Du kan være med hele dagen el. komme og høre netop det emne, der interesserer dig mest.
Arrangementet er "Åbent Hus" u. tilmelding. Alle er velkomne. Vi anbefaler at komme i god tid!

INTRO til Uddannelserne

Sexologiskolen København. Gunløgsgade 1, Islands Brygge, 2300 København S.
Mandag d. 15. februar kl. 18.00-19.30

Sexologiskolen Århus Skt. Clemens Torv 17, 4. Sal, Bropalæet, 8000 Århus C.
Torsdag d. 18. februar kl. 18.00-19.30

Sexologiskolen København & Århus, har siden 2009, været med til at uddanne, nogle af de dygtigste og mest empatiske terapeuter i Danmark/ Norden. Uddannelserne til Sexolog & Parterapeut, samt specialistuddannelserne, tager alle udgangspunkt i gamle traditioner såsom tantra og meditation, samt almen og klinisk psykologi, sexologi og parterapi. Med fokus på det hele menneske. Blandt de uddannede sexologer og parterapeuter fra skolen, kan nævnes Amanda Lagoni, Heidi Ringheim, Mie Moltke, Michelle Miller og Bjorn Dotaur. Yazmin Fox, stifter og leder af skolen er uddannet i almen- og klinisk sexologi Gøteborg universitet og har tillige en lang uddannelse indenfor østens sexologi, tantra. Yazmin har undervist og givet konsultationer indenfor området i 23 år. Skolens undervisere er ud over Yazmin Fox, Michelle Miller, psykolog og sexolog fra Sexologiskolen. Jesper Bay Hansen, læge, sexolog og parterapeut, Lars-Gösta Dahlof, docent, psykolog og sexolog, som står bag uddannelsen til sexolog på Gøteborg universitet m. fl. Sexologiskolen har to afdelinger, København og Århus. Skolen starter i år sit 30. Hold.

Billeder


Pressekontakt

Yazmin Fox
Sexolog
  +45 2670 5577

Firma

Sexologiskolen
Gunløgsgade 1
2300 København S., Danmark

  +45 70 26 55 77

http://www.sexologiskolen.dk

Modtag nyheder fra Sexologiskolen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire