Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/10-10   -   Pressemeddelelse

Single Rock Café fletter fingre med Standard Bar, Fredericia

Single Rock Café Fredericia/Middelfart har indgået et strategisk samarbejde med Standard Bar, beliggende på hjørnet af Jyllandsgade og Bjergegade i Fredericias centrum. De to samarbejdspartnere har gennem nogen tid haft kontakt med hinanden om et samarbejde, hvormed kulturudbud-det kunne udvides, og samtidig opnå kapacitetsudnyttelse.

Den 5. november, den dag julebryggen frigives, åbner Standard Bar for første gang dørene med Single Rock Café som vært. Her vil der blive rig mulighed for singler til at møde andre singler.

Single Rock Café (SRC) er en paraply forening, som har 13 lokalafdelinger i hele landet, er én af dem ligger i Fredericia, som udover oplandet til Fredericia, også dækker Vestfyn. Målgruppen er singler på 30 - 55(+) år, og foreningen har en vision om, at være det foretrukne mødested for målgruppen i Fredericia og omegn.

"Standard Bar har valgt at stille lokale til rådighed for foreningen, da vi gerne vil trække gæster i samme aldersgruppe som Single Rock Café. Det giver os både omtale og kapacitetsudnyttelse" udtaler Jesper Løkkegaard, som til daglig er med i ledelsen af Standard Bar. De er ikke nye spillere i Fredericia, de har eksisteret i årevis og været mødested for tusindvis af gæster.

Mens den ældre generation i stigende omfang vælger at forene sig med hinanden, så vælger den yngre del af befolkningen parforholdet og ægteskabet fra.

Ifølge Danmarks Statistik, så ser den demografiske udvikling blandt singler ud som følger:

Antallet af enlige fra 1990 til 2010 er steget i følgende aldersgrupper:
20 - 29 år, fra 38,6 til 46,6 %
30 - 39 år, fra 25,2 til 29,2 %
40 - 49 år, fra 21,3 til 28,3 %
50 - 59 år, fra 22,3 til 27,5 %

Antal af singler på lokalplan:
I alderen 30 - 59 år, er der i Middelfart 5.447 personer (2875 mænd og 2572 kvinder) med civilstatus som ugift, enke, enkemand eller skilt.
I Fredericia er samme gruppe fordelt med 4421 mænd, og 3711 kvinder (8132 i alt).

"Det er klart, at vi ser denne udvikling i befolkningen som en styrke i forhold til vores fremtidige eksistensgrundlag" udtaler Dorthe Thrane Jensen, som er formand for Single Rock Café Fredericia/Middelfart. Hun tilføjer, at alle singler på 30+ skal være mere end velkommen til at kigge forbi dem på Standard Bar hver fredag fra kl. 20.00. "Det er vores traditionsrige fredagscafé, som rykker ind hos Standard Bar. Vi er meget glade for dette, da vi i længere tid har manglet et fast samlingssted, så vi kan sige, at Standard Bar løsningen, kom som sendt fra himlen."

Alle øvrige aktiviteter, fremgår altid af foreningens hjemmeside, som ligeledes er begyndt at anvende Facebook som promoveringskanal og reklamesøjle for alle markedsføringsaktiviteter. Foreningen yder i øvrigt gratis medlemskab den første måned til nye medlemmer.

Relevant information

http://www.singlerock.dk


Pressekontakt


Firma

Single Rock Café Fredericia/Middelfart
C/O Standard Bar, Bjergegade 54
7000 Fredericia, Danmark

  29 444 373
  29 444 373

http://www.singlerock.dk

Modtag nyheder fra Single Rock Café Fredericia/Middelfart på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater