11/10-16
-
Pressemeddelelse
Skagen Marathon 2016 blev en forrygende løberfest
Skagen Marathon 2016 fik for alvor luft under vingerne med et rekordantal deltagere på 2004 løbere fra hele landet. Selvom vinden viste tænder var humøret helt i top, og de mange forventningsfulde løbere skabte en forrygende løberfest i Skagen.
Der var frisk luft under vingerne, da starten gik for marathonløberne den 8. oktober kl. 11.00. Med et rekordantal deltagere på 2004 løbere var humøret i top hos løbere og arrangører.
Ulla Mosich, Bestyrelsesformand for Turisthus Nord, glæder sig over det flotte deltagerantal og udtaler: "Vi er utrolig glade og stolte over, at så mange løbere har valgt at deltage i Skagen Marathon i år. Naturen i Skagen er noget helt unikt og med et varieret terræn får løberne en ganske særlig oplevelse. Jeg havde selv fornøjelsen af at byde løberne velkommen og stemningen var helt fantastisk, så jeg er sikker på, at alle har fået en rigtig god oplevelse. Men vi ville ikke kunne løfte den store opgave alene, så turistforeningen sender en stor tak til vores medarrangører, sponsorer og de mange hjælpere, som har ydet en forrygende indsats."
Blandt de mange deltagere var også 6 vogne fra Team Tvilling Nordjylland, som Skagen Marathon havde sponseret startnumre til. Trods frisk vind på ruten havde de deltagende løbere og handiatleter en fantastisk tur.
Michael Mark, talsmand for Team Tvilling Nordjylland fortæller: " Vi er alle enige om, at vi har haft en fantastisk tur til Skagen Marathon. Handiatleterne fik en fuld pakke af sanseoplevelser undervejs, og det er meget det som det handler om for os. Og så vil jeg rose arrangørerne for et velorganiseret løb med en god rute og fin assistance undervejs. Vi håber bestemt også på at kunne deltage i Skagen Marathon næste år."
Skagen Marathon arrangeres af Turisthus Nord i samarbejde med Skagen Ok- og Motion og af Arena Nord.
Relevant information
Skagen Marathon
http://www.skagenmarathon.dk/
Pressekontakt
Karen Riis
Projektansvarlig
+45 38 41 72 07
+45 30 21 42 04