10/07-09
-
Pressemeddelelse
Sol og Strand: Tættere på kunderne via internettet
Den bedste måde at måle kvalitet og succes på er at være tæt på sine kunder, især når 80 % af alle reservationer sker online. Derfor har Sol og Strand Feriehusudlejning, som eneste bureau i Danmark, indført elektronisk gæstebog på sin hjemmeside, hvor gæsterne nu kan vurdere ferien i det lejede sommerhus.
Den nye gæstebog gør det muligt for lejerne at vurdere deres ferie og formidle oplysningerne hudløst ærligt videre til kommende gæster. Samtidig fortæller den også både husejere og bureau, hvor der evt. kan sættes ind med forbedringer m.m..
Online salgschef Orla Mortensen fortæller her, hvorfor virksomheden som det første bureau i Danmark har indført det nye system:
- Det er utroligt vigtigt at vide, hvad gæsterne mener om vores produkter. Især når over 80 % af al bestilling og kommunikation foregår online.
- Traditionelle undersøgelser og spørgeskemaer er besværlige, og tager for lang tid at tolke og formidle; vi har simpelthen manglet et sikkert og effektivt system, der hurtigt giver nyttig information til kommende gæster, husejere og os selv.
Det nye online pointsystem, der er nemt og enkelt at bruge, hjælper gæsterne - på en troværdig og autentisk måde - med at formidle alt fra kritik til inspiration og gode råd videre til andre gæster.
- Når man har været gæst i et hus, går man via et password ind på sin egen ferieside, hvor man - med et pointsystem fra 0 til 5 - kan give sin mening til kende om alt fra huset, området, service og pris i forhold til ydelse. Samtidig er der et felt, hvori man kan fortælle om sine oplevelser i området, give gode råd videre og komme med en personlig vurdering - god som dårlig - af den afholdte ferie.
- De indhentede oplysninger er også til stor hjælp for sommerhusejerne, der - via pointsystemet og de personlige oplysninger - får konkret information om eventuelle fejl og mangler ved deres eget sommerhus, og dermed mulighed for at forbedre det.
Sol og Strand vil derefter - i dialog med ejeren - sikre, at tiltag som forbedringer og misforståelser formidles ved præsentationen af sommerhuset, så potentielle lejere kan se, at eventuelle fejl og mangler nu er rettet.
Udover den nye elektroniske gæstebog er Sol og Strand også de eneste i markedet, der bruger et avanceret sammenligningssystem, hvor potentielle lejere kan 'gemme' mulige ønsker for sommerhuse på en overskuelig liste for derefter at trække dem frem igen og sammenligne priser, faciliteter med mere.
- Vi glæder os meget til at arbejde med de nye tiltag og få mulighed for at give vores gæster endnu bedre ferieoplevelser i vores mange gode sommerhuse, slutter Orla Mortensen fra Sol og Strand.
Se mere på www.sologstrand.dk. Klik på detaljer for de enkelte sommerhuse for at se gæstebogen.
>billedtekst<
"Rigtig god ide med jeres nye gæstebog. Det giver os mulighed for at gøre huset endnu bedre. Stor ros til jer alle. Med venlig hilsen Kurt og Lisbeth Clausen."
(Ejere af sommerhus med reg. nr. 60-0440).
Relevant information
http://www.sologstrand.dk
Firma
SOL OG STRAND Feriehusudlejning A/S
Ilsigvej 21, Hune
9492 Blokhus,
Danmark
9944 4422
9944 4422
http://www.sologstrand.dk
Modtag nyheder fra SOL OG STRAND Feriehusudlejning A/S på mail
Tilmeld dig her