Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/09-11   -   Pressemeddelelse

Overrasket, glad sommerhusejer vandt 50.000 kr til forbedringer

"Vind 50.000 kr. til forbedringer af dit sommerhus" - sådan lød en kampagne som Sol og Strand har kørt med stor succes på landsplan i sommerens løb. Eneste krav for at deltage i konkurrencen var, at sommerhusejeren skulle være blandt de første 1.000, der bookede et uforpligtende møde med en rådgiver.

Det var Bodil og Jørgen Blach der var de heldige vindere. De har et sommerhus i Ejsingholm fra 2007, som de ønskede at udleje, og derfor kontaktede de Sol og Strands lokale rådgiver Ib Vendelbo på bureauet i Vejlby Klit. Efter at udlejningsaftalen var lavet, glemte de alt om konkurrencen.

Derfor kunne Bodil Blach heller ikke tro på det, da hun blev ringet op af Sol og Strand og fik besked om, at hun og hendes mand Jørgen var de heldige vindere af de 50.000 kr. Det gik dog op for hende, da Ib Vendelbo fra Sol og Strand for nylig overrakte parret checken i deres sommerhus.

Pengene skal bruges til forbedringer i sommerhuset, og selv om huset kun er knap 5 år gammelt, kan der altid forbedres noget. Bodil og Jørgen har planer om at få lavet nyt gulv samt indkøbe nye havemøbler, service, dyner og måske bliver der også penge til en ny plæneklipper. Dermed vil huset være tip top i orden, når de første feriegæster melder deres ankomst i 2012, hvor Bodil og Jørgen begynder at udleje sommerhuset.

Billedtekst til foto 1: Vinderne Bodil og Jørgen Blach får overrakt gavechecken på 50.000 kr. til forbedring af deres sommerhus.

Billedtekst til foto 2: Her får vinderen Bodil Black overrakt gavechecken på 50.000 kr. til forbedringer af sommerhuset samt en buket blomster fra Ib Vendelbo, som er rådgiver hos Sol og Strand.


Relevant information

http://www.sologstrand.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

SOL OG STRAND Feriehusudlejning A/S
Ilsigvej 21, Hune
9492 Blokhus, Danmark

  9944 4422
  9944 4422

http://www.sologstrand.dk

Modtag nyheder fra SOL OG STRAND Feriehusudlejning A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire