Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/04-13   -   Pressemeddelelse

Markedsledende hoster skaber stærkt dynamics nav kompetencecenter

Systemhosting A/S fusionerer pr. 2. april 2013 med Dynamics NAV konsulenthuset Human IT A/S.

Aftalen medfører at medarbejdere og kunder overføres til SYSTEMHOSTING som det fortsættende selskab.

Store forventninger til hosting og NAV
"Vi kan se, at den fremtidige udvikling kræver viden indenfor både drift og anvendelse af Dynamics NAV og på tværs af teknologier og platforme herunder anvendelse af NAV på alt fra iPads til mobile apps" udtaler Direktør Bo Elver Jørgensen, Human IT og fortsætter "Human IT har spidskompetence inden for revision og automatisering af forretningsprocesser, kombineret med dyb erfaring med Dynamics NAV. Fusionen sætter os i stand til at levere fremtidssikrede løsninger for både nuværende og fremtidige kunder. Kombinationen af hosterens hurtige og fleksible tilgang til drift og teknologi sammen med vores specialistviden om økonomi og Dynamics NAV er unik".

Hostingmarkedet i fortsat vækst og udvikling
"Foruden hosting og IT-outsourcing er SYSTEMHOSTING Dynamics NAV forhandler. Derfor hoster og supporterer vi allerede i dag en stor portefølje af NAV kunder af meget forskellig størrelse og kompleksitet. Vi kan se at kombinationen af Hosting og Dynamics NAV har tiltrukket mange kunder og med sammenlægningen styrker vi nu vores NAV kompetencer markant. Det skal bruges til at gøre os mere synlige på Dynamics NAV markedet med stærke løsninger såvel fagligt som teknisk" udtaler Direktør Steffen Z. Meulengracht, SYSTEMHOSTING.

Èn leverandør er afgørende
"Vi oplever i dag helt klart at stadig flere kunder ser stor værdi i at have én leverandør, der kan tage ansvaret for hele IT løsningen, dvs. både hosting og ERP" uddyber Adm. Direktør Rolf Garde, SYSTEMHOSTING. "Med den ny version af NAV 2013 kræves både erfaring med ERP og IT Drift, for at kunderne får den fulde fordel af deres investering og det ser vi som vores opgave at sikre. Det er dog ikke et krav at vores kunder skal have Dynamics NAV. Vi drifter fortsat mange afskygninger af økonomisystemer, blandt andet C5, Axapta og Visma."

Om SYSTEMHOSTING
SYSTEMHOSTING A/S er etableret i 2001, har kontor i Søborg og vil med sammenlægningen beskæftige 20 medarbejdere. SYSTEMHOSTING er Microsoft certificeret i Hosting og Dynamics NAV samt certificeret i ht. BFIH's kvalitetsmærke. Derudover er vi medlem af bestyrelsen for BFIH, Brancheforeningen for IT-Hostingvirksomheder i Danmark. SYSTEMHOSTING blev i både 2011 og 2012 nomineret til Årets Hosting Partner af Microsoft.

Relevant information

http://www.systemhosting.dk


Pressekontakt


Firma

Systemhosting A/S
Rosenkæret 11C
2860 Søborg, Danmark

  +45 28 88 82 21
  +45 28 88 82 21

http://www.systemhosting.dk

Modtag nyheder fra Systemhosting A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire