Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/01-07   -   Pressemeddelelse

Få overskud med omtanke i din virksomhed

CSR konferencer skal få øjnene op hos små og mellemstore virksomheder for at socialt engagement betaler sig. JCI Danmark er vært i Århus og København.
"Vi udbygger deltagernes sociale ansvar i deres virksomheder, og lærer at tjene penge flere på at anvende Corporate Social Responsibility (CSR)" siger JCI Danmarks (Junior Chamber International) landsformand Henning Lyager. "Virksomheder er forskellige, og derfor er de CSR-aktiviteter, som kan reducere omkostninger, differentiere produkter eller bidrage til udvikling af nye forretningskoncepter, også forskellige fra virksomhed til virksomhed. Vi giver vore deltagerne indblik i praktisk anvendt CSR via vore CSR-konferencer »Forretningsudvikling gennem social ansvarlighed«"

Disse CSR-konferencer er et nyt tilbud fra den danske afdeling af den verdensomspændende organisation JCI (Junior Chamber International). Dansk erhvervsliv udfordres på deres sociale engagement ved disse konferencer, for også at gøre det legalt at anvende virksomhedernes sociale engagement til at brande sig på.

"Disse konferencer giver deltagerne konkrete værktøjer, til at forbedre bundlinien i deres virksomhed, hvad enten de er ansatte eller selvstændige." fortsætter Henning Lyager, og tilføjer: Kan hver af de 300 deltagere, som kommer til vores konferencer tjene blot 10.000 kroner mere om året, til virksomheden, ved at anvende CSR, så er social ansvarlighed en rigtig god forretning. Ikke kun for forretningens skyld, men også for samfundets.

Som eksempel på, hvordan CSR kan betale sig på bundlinien kan nævnes Grenen Camping i Skagen. De har installeret vandspareenheder på alle brusere og vandhaner, hvilket betyder vandforbruget er nedsat med 5,2 procent, hvilket kan ses på bundlinien i regnskabet - både det grønne miljøregnskab og det økonomiske.

Konferencerne afholdes i København og Århus, og har plads til 150 deltagere begge steder. "Vi opfordrer alle som interesserer sig for samfundsengagement, og vil vide, hvordan de tjener penge på netop det, at melde sig til hurtigst muligt" afslutter Henning Lyager, og konstaterer, at der allerede nu er rift om pladserne.

Konferencerne afholdes i samarbejde med Overskud Med Omtanke og afholdes i Virum nord for København den 27. januar og ugen efter i Århus, nemlig den 3. februar. Begge dage fra kl. 9.30. Se mere om konferencerne på www.jci.dk, hvor også tilmelding kan ske.

Fakta om JCI:
JCI Danmark er en del af en verdensomspændede organisation med 200.000 medlemmer i 110 lande. I Danmark er der ca. 1350 erhvervsaktive unge medlemmer i alderen 18-40 år. Organisationen tilbyder et godt uddannelsessupplement til karrieren og giver fremtidens ledere mulighed for at udvikle de lederevner, det fællesskab, den sociale ansvarlighed og de forretningsmæssige muligheder, som er nødvendige for at skabe positive forandringer. JCI Danmark er partipolitisk uafhængig og religiøst neutral. Læs mere på www.jci.dk eller www.jci.cc.

Relevant information

http://www.jci.dk


Pressekontakt


Firma

JCI Danmark
Hammerensgade 1
1267 København K, Danmark

  26 13 22 47
  26 13 22 47

http://www.jci.dk/EXT/

Modtag nyheder fra JCI Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire