Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/08-07   -   Pressemeddelelse

Præsident besøger Frederikshavn

Frederikshavn modtager den 9. august præsidenten for Junior Chamber International, Scott Greelee fra Grand Rapids, USA og afholder i samme forbindelse et spændende erhvervsseminar.

Fremtidens konkurrenceevne og tiltrækning af kompetent arbejdskraft kommer uden tvivl til at handle om mere end blot at have det rigtige produkt til den rigtige pris samt attraktive lønninger. Socialt engagement spiller en stadig større rolle i erhvervslivet og den danske regering har da også sat socialt engagement i små og mellemstore virksomheder på dagsordenen med projektet "Overskud med Omtanke".

Junior Chamber International Danmark, som er en del af verdens største lederudviklingsorganisation, arrangerer derfor i samarbejde med Frederikshavn Event konferencen "Overskud med Omtanke - Ledelse igennem socialt engagement" i forbindelse med det fornemme besøg af Junior Chamber Internationals præsident Scott Greelee.

"Vi tror på at det sociale engagement bliver en vigtig konkurrenceparameter i fremtiden. De store virksomheder ude i verden vil stille krav til deres leverandører om, at de skal være socialt engagerede - det skal de små og mellemstore virksomheder være dygtige til, hvis de vil være med" siger Henning Lyager, Landformand for Junior Chamber International Danmark og Salgs- og Marketingschef for en mellemstor dansk producerende virksomhed. "Vi skal samtidig bruge 'sociale tilbud' til at tiltrække og fastholde de dygtige medarbejdere. I sidste ende handler det om vækst og bundlinieresultater" understreger Henning Lyager.

Konferencen i Frederikshavn kommer til at have fokus på at bruge det sociale engagement både i kommunikationen, medarbejderudviklingen og som samfundsgavnlig aktivitet. Både Henning Lyager og Scott Greelee vil komme med bud på, hvordan socialt engagement kan praktiseres til gavn for virksomhedens bundlinie.

Fakta om JCI:
JCI er et verdensomspændende netværk af næsten 250.000 unge ledere og erhvervsaktive i 20'erne og 30'erne i mere end 120 lande verden over. Igennem lokale afdelinger mødes medlemmerne for at lære igennem projekter og aktiviteter til gavn for det enkelte medlem og de lokale samfund. JCI har 2000 medlemmer i Danmark. Se mere på www.jci.dk.

Relevant information

http://www.jci.dk



Pressekontakt


Firma

JCI Danmark
Hammerensgade 1
1267 København K, Danmark

  26 13 22 47
  26 13 22 47

http://www.jci.dk/EXT/

Modtag nyheder fra JCI Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire