Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/06-12   -   Pressemeddelelse

Nyt forlag med fokus på bøn

I foråret 2012 har et nyt forlag set dagens lys. Et forlag, som udelukkende vil fokusere på at udgive bøger og andet materiale om bøn, og som er drevet af nogle ildsjæle, som selv brænder for at opflamme bønnen i Danmark.

Forlagets stifter og daglige leder, Peter Tinggaard, som selv er uddannet teolog, udtaler på forlagets hjemmeside: "Som forlag har vi ingen drømme om at udgive hundredvis af kristne bøger om forskellige emner. Nej, vores fokus er bønnen og det skulle gerne være fundamentet i alt, hvad vi udgiver. Således er forlaget ikke en helt almindelig virksomhed, men snarere en naturlig forlængelse af den bønnetjeneste, som Jofrid og Peter Tinggaard oplever Guds kald til. Derfor vil man også komme til opleve, hvorledes en del af forlagets bøger vil blive solgt til priser, hvor der ikke er den store fortjeneste for hverken forlaget eller for Jofrid og Peter."

Fx blev forlagets første bog "At bede sammen" solgt for 20 kr. stk. og for blot 10 kr., hvis man købte mere end ti. Det gav ingen fortjeneste til forlaget, men første oplag på 1000 stk. blev udsolgt i løbet af et halvt år, og bogen har medført en lang række positive tilbagemeldinger, som I Peters og Jofrids øjne er meget mere værd end penge. Desuden har bogen været med til at bane vejen for et konkret bønneseminar, som Peter er begyndt at afholde i Danmark. Den hedder "Bønnen efter Guds hjerte" og består af fire sessioner, som til sammen virkelig åbenbarer Guds tanker om bønnen. Hele seminaret kan høres online via Peters egen hjemmeside - www.petertinggaard.dk - og alle, som overvejer, om deres by eller kirke måske er moden til et sådant seminar, kan nu høre seminaret og finde ud af, hvorledes den vil passe ind i den konkrete lokale sammenhæng.

Ny bog med citater om bøn
Forlaget har på nuværende tidspunkt 4 bøger til salg, som kan ses via forlagets hjemmeside - www.forlagettinggaard.dk Den sidste bog i rækken hedder "Mægtige kilder af visdom" og er en bog, med over 400 citater om bøn. Den er samlet i syv kapitler, hvor Peter har skrevet en sides indledning til hvert kapitel, som slår tonen an for kapitlets tema og fokus. Den koster blot 99 kr.

Forlagets fire bøger kan alle læses online i en forkortet netudgave, som indeholder udvalgte dele af den enkelte bog. Dermed kan alle, der er interesseret, både læse disse netudgaver online og downloade dem til enten at videresende dem eller til at udskrive dem. I forhold til bogen "At bede sammen" er hele bogen med i netudgaven. Den er netop udkommet i andet oplag med et ekstra kapitel, og alle, som har læst første oplag kan med glæde læse dette sjette kapitel om "hindringer til Guds overflod" online.


Relevant information

http://www.forlagettinggaard.dk/


Pressekontakt


Firma

Forlaget Tinggaard
Rebildparken 29
9220 Aalborg Ø, Danmark

  61737133

http://www.forlagettinggaard.dk/

Modtag nyheder fra Forlaget Tinggaard på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire