Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/10-05   -   Pressemeddelelse

Nyt, stort sportsmagasin går efter guldet

Torsdag den 5. oktober lander hele Danmarks nye, store månedsmagasin SPORTSFAN. Med et oplag over 40.000 eksemplarer vil SPORTSFAN allerede fra første udgivelse være blandt de største magasiner herhjemme. Og ambitionen er at blive en klar nummer 1, fortæller direktør Jørgen Brinks.

På trods af at SPORTSFAN udkommer på et lille forlag uden om de store firmaer, der dominerer magasinmarkedet herhjemme, så er ambitionsniveauet skyhøjt. Fedtspil er forbudt. Det fortæller manden bag ideen, direktør i SPORTSFAN ApS Jørgen Brinks.

- Vores første mål er at blive Danmarks største magasin til mænd, og derefter går vi efter at blive større end de store dameblade. Nu skal pigerne have noget konkurrence. Vi vil være nummer 1, siger han.

Ideen til at lave et sportsmagasin på 132 glittede sider udsprang af et savn efter et magasin i Danmark, der havde plads til velskrevne artikler og flotte billeder om sport. Aviser og tv er gode til nyheder og dag til dag-stoffet, men Jørgen Brinks følte, at der var et hul, når det gjaldt dybtgående baggrundsartikler og spændende reportager. Der er en del månedsmagasiner til mænd, men ingen af dem har fokus på sport

Jørgen Brinks er ikke bange for, at ambitionsniveauet for SPORTSFAN er for højt.
- Det handler om at tage nogle chancer her i livet. Og det er det, vi gør. Jeg er ikke bange for, at det ikke vil lykkedes. Det handler om at lave det, man virkelig har lyst til, og derfor har vi heller ikke haft en masse fokusgrupper, som har bestemt indholdet. Vi har bare fulgt vores eget instinkt, fortæller Jørgen Brinks.

Indholdet i SPORTSFAN har hovedvægt på dansk og international fodbold, men magasinet giver også et grundigt overblik over de mest populære sportsgrene som ishockey, golf, amerikansk fodbold, motorsport, håndbold, cykling og poker.

I første udgave er der blandt andet interviews med fodbold-stjernen Steven Gerrard, Fomel1-køreren Michael Schumacher og den danske golfspiller Anders Hansen.
Forsidehistorien handler om de tre danskere Ebbe Sand, Christian Poulsen og Søren Larsen og deres drøm om at vinde det tyske mesterskab med storklubben Schalke 04.

SPORTSFAN skriver ikke bare om sporten. Det støtter den også. I næsten alle landets store sports- og idrætsklubber vil det være muligt at tegne abonnement på SPORTSFAN, og for hvert nummer, der ryger over disken, går mere end halvdelen af prisen til klubkasserne. Allerede nu har klubberne købt abonnement på over 20.000 blade i forsalg.

Relevant information

www.sportsfanplus.dk


Pressekontakt


Firma

Sportsfan Aps
Hovedvejen 155
4320 Lejere, Danmark

  70226002
  70226002

www.sportsfanplus.dk

Modtag nyheder fra Sportsfan Aps på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire