Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/02-06   -   Pressemeddelelse

Morten Olsen taler ud i SPORTSFAN

Der har været meget polemik om Ligalandsholdets berettigelse, og Morten Olsen har været i direkte clinch med Superliga-klubberne. I SPORTSFAN fortæller han, hvorfor turen til Hongkong har været vigtig, og hvordan han har det i landstrænerens ensomme sæde.

"Det er disse ture og samværet med spillerne, der er det bedste ved jobbet," siger den danske landstræner Morten Olsen, der bestemt ikke har tænkt sig at droppe Ligalandsholdet, som netop er vendt hjem efter at have vundet træningsturneringen i Hongkong.
Udtalelserne kommer i et stort interview i februar-udgaven af SPORTSFAN, der er på gaden torsdag den 2. februar.

Kritikken har ellers været heftig fra flere Superliga-klubber med de store københavnerklubber i spidsen. Situationen blev ikke mindst tilspidset, da Brøndby-spilleren Thomas Rasmussen valgte at melde fra til Ligalandsholdet og i stedet træne med klubholdet. Reaktionen fra Morten Olsen var at udelukke spilleren fra både Ligalandsholdet og A-landsholdet, så længe han er træner.

Selv om Morten Olsen ikke forholder sig til den konkrete sag, afviser han, at han er meget autoritær i sin ledelsesstil.
"Jeg går ind for, at man som leder skal kommunikere meget. Det er moderne ledelse. Man skal ikke kun være en autoritet for at klare sig nu om dage. Jeg har haft det held at kunne sidde i et omklædningsrum og se generationer gå forbi, og jeg har lært af dem alle," fortæller Morten Olsen.

Ud over portrættet af Morten Olsen kan man læse et stort interview med David Beckham, der fortæller, hvad han skal lave, når karrieren snart er forbi.
SPORTSFAN går også tæt på lederne i dansk fodbold, og fire eksperter giver et bud på, hvad der sker, når Don Ø og Per Bjerregaard trækker sig fra frontlinjen.

For yderligere information:

Direktør Jørgen Brinks
Tlf.: 21 23 36 07

Chefredaktør Emil Norsker
Tlf.: 28 58 27 09

Relevant information

www.sportsfanplus.dk


Pressekontakt


Firma

Sportsfan Aps
Hovedvejen 155
4320 Lejere, Danmark

  70226002
  70226002

www.sportsfanplus.dk

Modtag nyheder fra Sportsfan Aps på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire