Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/11-12   -   Pressemeddelelse

Psykiatrien arbejder bedst på tværs

Invitation til pressen: Psykiatriens Dag den 19. november 2012 i Odense Congress Centre.

Samarbejdsprojektet Psykiatri på Tværs har med få midler skabt bedre arbejdspladser i psykiatrien. På Psykiatriens Dag præsenteres resultaterne for bl.a. sundhedsminister Astrid Krag.

Hvis mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende skal have den rette og effektive hjælp, skal behandlings- og socialpsykiatrien blive endnu bedre til at samarbejde på tværs af fag og sektorer. Den udfordring danner grundlag for 33 projekter, som FOA - Fag og Arbejde, Sundhedskartellet, Socialpædagogernes Landsforbund, KL og Danske Regioner har finansieret for at skabe bedre og mere attraktive arbejdspladser i behandlings- og socialpsykiatrien.

Projektet hedder Psykiatri på Tværs og er en ny måde at samarbejde på i behandlings- og socialpsykiatrien.

- Vi spurgte dem, der har den direkte kontakt til de mennesker, der dagligt får hjælp i psykiatrien: Hvordan kan vi gøre det lidt bedre for mennesker med psykiske lidelser og samtidig få attraktive arbejdspladser? Svaret lå i at arbejde bedre på tværs, lyder det fra arbejdsgiversiden fra formand for Danske Regioner Bent Hansen og Anny Winther, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg.

Parterne bag projektet har i fællesskab afsat 3,2 millioner kr. til projekter, der går på tværs af behandlings- og socialpsykiatrien. Med puljen har medarbejdere og ledere i kommuner og regioner haft mulighed for at søge til fælles projekter. Projektet modtog ca. 70 ansøgninger, og ca. halvdelen blev udvalgt af et indstillingsudvalg bestående af ledere og ansatte fra behandlings- socialpsykiatrien.

De tværgående projekter handler om alt fra inklusion af unge med psykisk sårbarhed, akutpsykiatri på tværs, humørhjælp, forenkling og effektivisering i feltet mellem misbrug og psykiatri samt bedre og nedsat medicinforbrug osv. Alt sammen projekter, der går på tværs af faggrænser, institutioner og sektorer. Fra arbejdstagersiden er der stor tilfredshed med de meget konkrete og positive forbedringer, der er opnået:

- Resultaterne i projekterne taler deres tydelige sprog: Vi kan mere for mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende, når vi løfter i fællesskab. Vi bliver tilmed dygtigere og får mere attraktive arbejdspladser ud af det, siger Bent Hansen og Anny Winther.

Det er Grete Christensen, Sundhedskartellet, Karen Stæhr, FOA og Marie Sonne fra Socialpædagogernes Landsforbund helt enige i. De er alle imponerede over de mange gode idéer, der er kommet frem:

- Det har været forbløffende at se, hvor langt vi har kunnet komme for få midler og med helt enkle greb. Det skyldes helt klart det store faglige engagement hos medarbejderne i behandlings- og socialpsykiatrien.

Alle glæder sig til at overrække resultaterne til sundhedsminister Astrid Krag under overværelse af over 400 konferencedeltagere fra hele psykiatrien:

- Vi tror, ministeren vil blive inspireret af, hvor meget der kan gøres, når man samarbejder på tværs. Dette er vores indspark til hende fra dem, der arbejder med det hver eneste dag, siger de fem samstemmende.

Psykiatriens Dag afholdes i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ, den 19. november 2012. Pressen er velkommen.

Program for dagen:
09.30-10.00 Registrering og kaffe
10.00-10.15 Velkomst ved parterne bag Psykiatri på Tværs
10.15-10.45 Samtalesalon - hør to udvalgte projekter fra Psykiatri på Tværs - bliv inspireret til samarbejde
10.45-11.15 Overrækkelse af resultater fra Psykiatri på Tværs og oplæg om fremtidens psykiatri ved sundhedsminister Astrid Krag
11.15-11.45 Inspirationsoplæg - Forsker på tværs af hjernen
11.45-12.45 Frokost og videncafé ved projektværter
12.45-13.15 Underholdning
13.15-14.30 Samarbejde, der virker - præsentation af 10 konkrete cases og resultater i workshops
14.30-15.00 Pause og networking
15.00-16.00 Viden om, hvad der virker på tværs - mød dine samarbejdspartnere i din region og få inspiration
16.00-16.15 Afrunding og tak for i dag ved parterne bag Psykiatri på Tværs

Bilag: Projektoversigt

Overordnet pressekontakt:
Bente Dalsbæk
Bindslev AS
Mobil: 30136403
Mail: bente@dalsbaek.dk

Pressekontakt i Danske Regioner
Gitte Schmidt
Mobil: 41234623
Mail: gsc@regioner.dk

Pressekontakt i
FOA - Fag og Arbejde
Kommunikationschef Jens-Jørgen Krogh
Mobil: 23410173
Mail: jjk001@foa.dk

Pressekontakt i
Socialpædagogernes Landsforbund
Faglig konsulent Lise Ringgaard Have
Mobil: 41429959
Mail: lrh@sl.dk

Pressekontakt i
Sundhedskartellet
Kommunikationschef Sigurd Nissen-Petersen
Mobil: 40133802
Mail: snp@dsr.dk

Pressekontakt i
Kommunernes Landsforening
Vicekontorchef Kurt Hjortsø
Mobil 61 36 38 52
Mail: khk@kl.dk


Relevant information





Pressekontakt


Firma

Bindslev AS
Enigheden, Bygmestervej 57
2400 København NV, Danmark

  +45 25 34 83 84
  +45 25 34 83 84

http://www.bindslevas.dk

Modtag nyheder fra Bindslev AS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire