Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/02-05   -   Pressemeddelelse

Høreapparat efteraber sneugle

En sneugle hører så præcist, at den kan lokalisere og fange en mus 5 centimeter under sneen. Den fantastiske høreevne har Phonak forsøgt at efterligne i sit nyeste høreapparat, Savia. Med hele ti verdensnyheder lægger høreapparatet sig i front på høreapparatmarkedet.

Naturens visdom har banet vejen for, at hørehæmmede kan komme til at høre endnu bedre i hverdagen. Høreapparatet Savia efterligner sneuglens evne til at tilpasse sig sine omgivelser og kan tage højde for, om brugeren af apparatet er til cocktailfest, sidder i møde, lytter til musik eller fører en helt almindelig samtale. Savia skifter derfor løbende mellem fire forskellige lydprogrammer, afhængig af hvor brugeren befinder sig.

Sneuglen har såkaldt asynkron hørelse og kan dreje sit hoved hele 270 grader. Det gør uglen i stand til at høre meget præcist, fordi den kan fokusere på én bestemt lyd og dæmpe lydene fra de retninger, som den ikke kigger i. Denne evne efterligner Savia med funktionen SurroundZoom, som netop dæmper lydene fra de retninger, som brugeren ikke kigger i. Denne funktion optimerer muligheden for at føre en samtale, når brugeren er omgivet af flere personer og/eller befinder sig i et rum med et højt lydniveau.

Savia kan også fjerne både ekko og vindstøj. Den tilslutter sig automatisk såkaldt FM-udstyr, f.eks. i biografer. Og så indeholder høreapparatet også en avanceret logbog, som gemmer alle brugernes justeringer 24 timer i døgnet hele året rundt. Logbogen gør det nemt at tilpasse og finjustere apparatet, så den enkelte bruger får det optimale ud af Savia.

Det er avanceret rumteknologi, som har banet vejen for Savias mange fremskridt. Rumfartsteknologien har i de seneste år presset både størrelse, vægt og strømforbrug markant ned. Ingen andre processorer har derfor så meget regnekraft og fylder samtidig så lidt som processoren i Phonaks høreapparat, Savia. Processoren i Savia har 6 millioner transistorer og fylder kun 2,7 x 3,7 millimeter. Savia kan køre flere dage på samme batteri, til sammenligning kan en almindelig Pentium 4-processor kun arbejde i ét minut på samme slags batteri, hvis den skal håndtere den samme mængde data som høreapparatet.

Phonak kalder selv Savias avancerede teknologi for 'Digital Bionics' - digitalteknologiens forsøg på at efterligne naturen. Og med ikke mindre end ti teknologiske verdensnyheder i ét apparat lægger det schweiziske firma sig foreløbig i front på høreapparatmarkedet.

Savia kan købes fra den 16. februar 2005.

Foto
Kan hentes her: www.rentawriter.dk/download.htm

Flere oplysninger
René Kongedam, salgs- og marketingchef Phonak Danmark: 6441 7887, 2722 0084

Relevant information

http://www.phonak.dk


Pressekontakt


Firma

Phonak Danmark A/S
Nitivej 10
2000 Frederiksberg, Danmark

  27 22 00 84
  27 22 00 84

http://www.phonak.dk

Modtag nyheder fra Phonak Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire