Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/10-09   -   Pressemeddelelse

Verdens mindste høreapparat til Danmark

Phonak introducerer nu verdens mindste høreapparat i Danmark. Audéo MINI er designet til de brugere, som ønsker at høre godt, uden andre lægger mærke til, at de går med høreapparat. Samtidig introduceres Audéo SMART, der trådløst kan kobles til mobiltelefonen, MP3-spilleren og meget mere.

Audéo MINI er verdens mindste høreapparat designet til at sidde bag øret, og dermed er det også verdens mest diskrete høreapparat. Audéo MINI er kulminationen på en naturlig udvikling, hvor høreapparater bliver mindre og mindre til glæde for brugere, der ønsker at kunne "gemme" høreapparatet lidt af vejen. Det minimale høreapparat Audéo MINI, der er 20 mm langt, sidder bag øret, og man skal se rigtigt godt efter for at opdage, at brugeren går med høreapparat.

Det nytter dog ikke noget at skabe små høreapparater, hvis gengivelsen af lyd og tale ikke er af højeste kvalitet. Audéo MINI er baseret på Phonaks nye teknologi CORE (Communication Optimized Realaudio Engine), der er markedets hurtigste og stærkeste microchip, og som sikrer lydgengivelse af højeste kvalitet. Audéo MINI har f.eks. SoundFlow, der betyder, at høreapparatet automatisk tilpasses til forskellige lydmiljøer, og SoundRecover, der gør det muligt at høre f.eks fuglefløjt og mere højfrekvente lyde, og dermed giver øget taleforståelighed.

Audéo MINI er dog på trods af den avancerede teknologi meget enkelt og nemt at betjene.

Audéo SMART
Audéo SMART, der også introduceres på det danske marked, er på mange måder det samme høreapparat som Audéo MINI. Audéo SMART har dog et par vigtige tilføjelser - først og fremmest kan det kobles trådløst til mobiltelefon, TV, MP3-afspiller og PC, hvilket giver brugeren en langt bedre lydgengivelse af telefonsamtaler og musik. Det er på grund af Phonaks teknologi CORE, at det er blevet muligt at tilføje de mange trådløse funktioner i Audéo Smart.

Audéo SMART har også ZoomControl, der giver brugeren mulighed for at pege apparatets mikrofoner i den retning, vedkommende ønsker - for eksempel mod en medpassager i en bil, og samtidig få streamet lyden fra den ønskede side til det modsatte øre, så man i selv disse vanskelige situationer, får optimale lyttebetingelser.

Audéo SMART kan betjenes direkte på apparatet eller via fjernbetjeningen myPilot.

Relevant information

http://www.phonak.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Phonak Danmark A/S
Nitivej 10
2000 Frederiksberg, Danmark

  27 22 00 84
  27 22 00 84

http://www.phonak.dk

Modtag nyheder fra Phonak Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire