Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/03-10   -   Pressemeddelelse

Fin pris til trygt køkkenkøb på nettet

At kunne købe et køkken over nettet, samtidig med at man er i tryg kontakt med en butik, har givet HTH Køkkener årets E-handelspris fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel.

Tryghed og internethandel skal hænge sammen. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er usikkerhed og manglen på personlig kontakt blandt de vigtigste grunde til, at danskerne afholder sig fra internetkøb (1). Netop derfor valgte HTH Køkkener at kæde virksomhedens nye internetbutik på http://www.hth.dk sammen med de mange HTH-butikker, der findes over hele landet, så der er nogen at tage kontakt med og spørge til råds. Den model fungerer så godt, at FDIH netop har tildelt HTH Køkkener årets E-handelspris for kombinationen af butik og internet.

- Vores mål har været at give internetkøbet et menneskeligt ansigt, samtidig med at man kan spare mange penge. Et køkkenkøb kan ofte være en investering på en 20-30.000 kroner, og det er vigtigt, at man føler sig tryg hele vejen. Derfor er vi rigtig glade for FDIH-prisen, som kan være med til at give endnu mere tryghed for kunderne, siger Ole Stampe Larsen, der er online-ansvarlig hos HTH.

Som bruger kan man starte med at få at vide, hvilken 'køkken-type' man er. Så får man inspiration til det rette valg af farver på låger, håndtag, bordplader osv. Alt sammen i et unikt 3D-tegneprogram og hele tiden med en indikation af prisniveauet. Herefter kan man sende sin tegning til den lokale butik, hvor man får direkte svar på eventuelle spørgsmål. Enten pr. mail eller ved at blive ringet op af en af konsulenterne i butikken.

Efter alle spørgsmål er besvaret, kan man som kunde købe hele køkkenet over nettet og dermed høste yderligere 10 pct. i besparelse i forhold til de vejledende Gør Det Selv-priser. Man kan også købe køkkenet i Gør Det Selv HTH-butikken, eller man kan overlade hele arbejdet og ansvaret til en HTH Køkkenforum-butik.

Det kalder priskomiteen "en e-handelsløsning, som sætter helt nye standarder for, hvordan man handler køkken" og tildeler derfor HTH prisen i Cross Channel-kategorien for "sin unikke måde at håndtere kunderelationen online og i butik samtidigt."

Henrik Karup Jørgensen, der er administrerende direktør i HTH Køkkener A/S, mener, at løsningen kan vise vejen frem for at flere danskere vælger internethandel:

- Vi siger jo, at "du får meget mere hos HTH", og derfor var det vigtigt for os at give kunderne både lave priser og mange valgmuligheder sammen med den personlige kontakt, hvis de har brug for det. Det tror vi er fremtiden for e-handel, når det gælder vigtige investeringer som et køkken, siger adm. dir. Henrik Karup Jørgensen, HTH Køkkener A/S.

(1) Nyt fra Danmarks Statistik: http://www.dst.dk/upload/nyt_nr_286_problemer_ved_netk%C3%B8b.pdf

Relevant information

http://www.hth.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

HTH Køkkener A/S
Industrivej 6
6870 Ølgod, Danmark

  +45 40 60 36 99
  +45 40 60 36 99

http://www.hth.dk

Modtag nyheder fra HTH Køkkener A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire