Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/10-11   -   Pressemeddelelse

Li-Ying Wu huskomponist hos Århus Sinfonietta

Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Klassisk Musik har indgået en aftale med Århus Sinfonietta om, at komponisten Li-Ying Wu bliver huskomponist ved ensemblet i perioden januar 2012 - december 2013.

Li-Ying Wu vil samarbejde med Århus Sinfonietta om tre nye værker: en dobbeltkoncert for Sheng (traditionelt kinesisk blæseinstrument) og akkordeon, en sangcyklus for mezzosopran og sinfonietta og et kammermusikværk med elektronik.

Århus Sinfonietta håber gennem samarbejdet at få udvidet ensemblets internationale netværk med udenlandske solister og dirigenter.

Li-Ying Wu er født i 1978 i Taipei, Taiwan, hvor hun studerede klaver, cello og komposition, indtil hun i 2003 flyttede til København. Her har hun studeret komposition og debuterede som komponist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 2010. Hun er nu i gang med at videreuddanne sig i elektronisk komposition ved DIEM, Dansk Institut for Elektronisk Musik i Aarhus.

Den kunstneriske leder for Århus Sinfonietta Erik Kaltoft glæder sig over udnævnelsen: "Li-Ying Wu er en usædvanlig spændende komponist. Hun forener stor teknisk kunnen med sanselighed og fantasi og hendes klanglige omhu passer glimrende til Århus Sinfoniettas spillestil. Hendes høje kunstneriske niveau og praktiske indsigter vil helt sikkert åbne nye kunstneriske og musikalske horisonter for Århus Sinfonietta, og vi ser frem til samarbejdet med stor optimisme og forventning."

Li-Ying Wu udtaler: "Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med et af landets førende og største ensembler inden for ny musik. Flere at mine værker vil blive spillet af de samme kompetente og dedikerede musikere. Det tror jeg vil give musikere og komponist en større forståelse for hinanden, og den musik vi sammen skaber, til glæde for os alle - ikke mindst publikum."

Om huskomponistordningen
Statens Kunstfond Tonekunstudvalgs Huskomponistordning giver støtte til, at orkestre, ensembler og andre typer værter kan tilbyde en komponist eller lydkunstner en platform for at udvikle og præsentere nye musikalske idéer. Udvalg har samarbejdsaftaler med danske komponister hos en hel række danske ensembler og orkestre samt hos kommuner, festivaler og andre koncertgivende institutioner.

Yderligere oplysninger
Statens Kunstfond, kommunikationschef Marianne Strøm Hansen, tlf.: 2145 2440
Komponist Li-Ying Wu, tlf.: 22 82 94 99 - Li-Ying Wus hjemmeside
Århus Sinfonietta, ensemblechef, Leif V.S. Balthzersen, tlf.: 86 16 71 15
Kunstnerisk leder for Århus Sinfonietta, Erik Kaltoft, tlf.: 21 65 58 31

Relevant information

http://www.statenskunstfond.dk/


Pressekontakt


Firma

Statens Kunstfond
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V, Danmark

  33 74 45 00
  33 74 45 00

http://www.kunst.dk/

Modtag nyheder fra Statens Kunstfond på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire