Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/02-15   -   Pressemeddelelse

MINDCRAFT rykker til Brera

Når den næste MINDCRAFT-udstilling vises i Milano den 14. - 19. april 2015, bliver det i nye og større omgivelser i Brera i det centrale Milano.

MINDCRAFT har siden 2008 givet dansk kunsthåndhåndværk og design en markant eksponering på verdens førende designscene under den årlige designuge i Milano. MINDCRAFT ejes af Statens Kunstfond og gennemføres af Kulturstyrelsen. Årets udstilling kurateres af design-duoen GamFratesi.

Sammensætningen af ordene MIND og CRAFT belyser udgangspunktet for udstillingerne - nemlig at vise styrken i det spænd, som indeholder det eksperimenterende, nytænkende og konceptuelle design på den ene side, og de højeste kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder fra kunsthåndværket på den anden side.

De traditionelle kunsthåndværk- og designkompetencer, som Danmark er verdensberømt for, bliver anvendt på nye måder, med nye materialer og med moderne teknologier. Og samtidig har den kunstneriske og eksperimenterende del fået endnu mere plads i den nye MINDCRAFT, der i år præsenteres i helt nye og større rammer centralt i Milano.

Nyt og større venue
I år kommer det gamle kloster, Chiostro Minore di San Simpliciano, i det centrale Milano til at danne rammen om MINDCRAFT under designugen.

Det er første gang MINDCRAFT skal udstilles i Brera, som er en del af Milanos historiske centrum. I årene 2008-2010 blev MINDCRAFT præsenteret i området Zona Tortona, og 2011-2014 blev udstillingerne vist i det unge designdistrikt Ventura Lambrate.

Den dansk-italienske designduo GamFratesi sammensætter og iscenesætter MINDCRAFT15, og i udstillingsarkitekturen arbejder GamFratesi med et overraskende greb, som fremhæver de historiske omgivelser i klosteret.

MINDCRAFT15 - adresse
Chiostro Minore di San Simpliciano
via dei Cavalieri del Santo Sepolcro 3
20121 Milano

Åbningstider
14. - 19. april 2015
Tirsdag kl. 10-23
Onsdag-lørdag kl. 10-21
Søndag kl. 10-17

Om MINDCRAFT
MINDCRAFT er et internationalt anerkendt og prisbelønnet udstillingskoncept, der med skiftende deltagere og eksterne kuratorer præsenterer det ypperste inden for dansk kunsthåndværk og design. Formålet er at profilere og brande danske kunsthåndværk og design over for både nationale og internationale meningsdannere, presse, producenter og andre fagfolk på området.

Deltagerne i MINDCRAFT er udpeget af eksterne kuratorer, der er udvalgt at Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design. I årene 2008-2013 blev MINDCRAFT-udstillingerne udviklet og organiseret af Danish Crafts. I 2014 fusionerede Danish Crafts med Kulturstyrelsen og det blev besluttet at videreføre udstillingskonceptet i Statens Kunstfond med Kulturstyrelsen som projektoperatør.

Pressekontakt

Kristian Kastoft
Konsulent i Kulturstyrelsen
  +45 3374 5541

Firma

Statens Kunstfond
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V, Danmark

  33 74 45 00
  33 74 45 00

http://www.kunst.dk/

Modtag nyheder fra Statens Kunstfond på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire