Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/02-10   -   Pressemeddelelse

Effektiv og billig SMS-håndtering til firmaer og private på Kodyl.dk

Nu er der et billigt og nemt alternativ til de store, dyre SMS-løsninger. Kodyl.dk tilbyder en SMS-service, som private kan benytte gratis, og firmaer billigt kan tilslutte sig. Den rigtig gode nyhed for brugerne er, at de kun betaler almindelig SMS-takst!

Vi bruger alle SMS hver eneste dag, og dagligt hører vi i radio og tv: "send en SMS til programmet". Firmaer afholder konkurrencer og får feedback på annoncer med SMS, og mange almindelige mennesker beder om svar på indbydelsen som en SMS. Mobiltelefonen er altid lige ved hånden, og når vi er klar, sender vi gerne en SMS.

Kodyl.dk er en service, som alle kan tilmelde sig. Private kan gratis bruge tjenesten til at modtage og registrere SMS'er, og firmaer kan for et beskedent beløb tegne et abonnement og bruge Kodyl.dk til at modtage SMS'er fra forbrugere. Afsenderne af SMS'erne bliver ikke plaget med overtaksering, det er kun den rå trafiktakst, afsenderen skal afregne med sit teleselskab.

Idémanden Erik La Cour fortæller: "Kodyl.dk er en tjeneste, hvor firmaer kan udnytte at stort set alle forbrugere har en mobiltelefon. Vognmanden kan bede trafikanterne om at sende en SMS med nummerpladen på en af firmaets biler, hvis chaufføren opfører sig uansvarligt i trafikken, og rejseselskabet kan i forbindelse med avisannoncer indhente oplysninger på forbrugere, så de kan kontakte disse kunder, når det passer dem bedst."

Den modtagne SMS sendes videre som en mail til modtageren, og derfor skal man ikke investere i udstyr til at håndtere mange SMS'er. Foreninger og private mennesker har gratis adgang til at modtage SMS'er i deres elektroniske postkasse, og Erik La Cour fortsætter: "Kodyl.dk er samtidig en oplagt måde at kontakte fremmede på gaden. Send f.eks. en SMS til nummerpladen på bilen foran send: "ca AA32321 flotte fælge, hvor har du købt dem?" til 1919, og så snart ejeren melder sig på Kodyl.dk, får vedkommende beskeden - det er da nemt"!

Relevant information

http://www.kodyl.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Kodyl.dk
C.F.Richsvej 83
2000 Frederiksberg, Danmark

  70 23 25 27
  70 23 25 27

http://www.kodyl.dk

Modtag nyheder fra Kodyl.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire