Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/10-10   -   Pressemeddelelse

Studerende forventer, at DF redder SU'en

Statsminister, Lars Løkke, har netop indledt forhandlingerne af en ny SU-reform i sin åbningstale. I talen lagde han bl.a. op til, at "belønne de studerende, der afslutter deres uddannelse hurtigt" og så til gengæld være "knap så gavmilde over for dem, som er langsomme".

Da reformer kræver flertal i Folketinget, vil det kræve, at Dansk Folkeparti stemmer for forslaget for at det kan gennemføres. De studerende bag initiativet Unge ta'r ansvar regner med at Dansk Folkepart vil forhindre forringelser af SU'en.

Mikkel Zeuthen, SU-talsperson fra Unge ta'r ansvar, siger:
"Dansk Folkeparti har mange gange slået sig op på at redde SU'en. Vi regner med, at de står ved, hvad de siger, og vi forventer, at de kritiserer Lars Løkkes oplæg til at forringe SU'en."

Dansk Folkeparti har ytret sig om SU gentagne gange de seneste år. Her er et par eksempler:

- Vi har haft og vil fortsat have fokus på de ældre, men vi vil være ungdommens parti samtidig, og det budskab skal vi bare have ud over stepperne,« siger Martin Henriksen, socialordfører i DF, og minder om, hvordan DF for eksempel tidligere har forhindret regeringens foreslåede SU -forringelser. (Information 20. september 2010)

- Det [forkortelse af SU-perioden] er ikke noget, vi umiddelbart ville støtte. Vi tror, at det ville gøre det endnu sværere at opfylde de mål, vi har, om at 50 procent af de unge skal gennemføre en videregående uddannelse. Så jeg tror, at det ville være en rigtig dårlig forretning for Danmark, hvis man begynder at beskære SU'en«, siger Hans Kristian Skibby, der sidder i Folketingets Uddannelsesudvalg for Dansk Folkeparti. (pol.dk, 8. juli 2010)

Dansk Folkeparti brugte i forbindelse med Genopretningspakken SU'en, som et argument for ikke at gennemføre regeringens første plan om indefrysninger af overførselsindkomster:

- "I ved alle sammen, at DFs aftale med regeringen NETOP betød, at folkepensionister- og førtidspensionister, SU-modtagere og folk på dagpenge og anden overførselsindkomst IKKE får fastfrosset deres indkomst, sådan som regeringen havde foreslået. Det fik DF jo fjernet." (Pia Kjærsgaards grundlovstale, www.danskfolkeparti.dk)

- "Regeringen ville skære hos kommunerne og fastfryse overførselsindkomster for førtidspensionister og SU- modtagere. Det, at vi indgik i genopretningspakken, gjorde, at de ting blev pillet af bordet. "(Thulesen Dahl til Politiken 18.08.10)

Relevant information

http://www.dsfnet.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Danske Studerendes Fællesråd
Fiolstræde 10, 1
1171 København K, Danmark

  28 19 45 00
  28 19 45 00

http://www.dsfnet.dk

Modtag nyheder fra Danske Studerendes Fællesråd på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire