15/10-10
-
Pressemeddelelse
Penge til strategisk forskning ude af proportioner
Netop nu forhandler forligskredsen om Globaliseringspuljen (Regeringen og S+R+DF) om fordelingen af næste års globaliseringsmidler. Regeringen vil målrette de såkaldte "globaliseringspenge" til strategisk forskning, så den gavner vækst og gavner erhvervslivet.
Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) mener man, at fokuseringen på den strategiske forskning er ude af proportioner. DSF mener, at nogle af pengene i stedet burde gå til at forbedre undervisningen ved at investere i flere undervisningstimer og bedre kvalitet i undervisningen.
Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, udtaler:
"Jeg hæfter mig ved, at erhvervslivets tænketank, DEA og Dansk Erhverv i forskellige medier citeres for samme pointe som os: nemlig at der bør investeres i bedre og mere undervisning - og de taler altså på vegne af det erhvervsliv, som regeringen gerne vil støtte".
Spritnye tal fra Videnskabsministeriet viser, at der fortsat er meget lidt undervisning på mange universitetsuddannelser (undersøgelse fra Eurostudent). Det er til trods for det meget lille taxameterløft, nogle af uddannelserne fik sidste år. Mikkel Zeuthen fortsætter:
"Mange universitetsuddannelser er i dag så udsultede, at vi nærmest ikke får undervisning, men må nøjes med selvstudier. Der er akut brug for flere penge til uddannelse og undervisning, og forligspartierne bør skrue ned for den strategiske forskning og op for undervisningspengene. Enten som højere taxametre eller flere basismidler."
I stedet for at udsulte undervisningen, bør regeringen i stedet tage ansvar for fremtidens velfærd ved at hæve niveauet på uddannelserne:
"Hvis regeringen for alvor mener, at de vil fokusere på områder, der giver vækst, må de tage ansvar for uddannelserne. Hvis vi unge, skal kunne trække et stort slæb i fremtiden, skal vi være bedre rustet og niveauet for de kandidater, der udklækkes skal hæves", slutter Mikkel Zeuthen.
----
Se links til Eurostudents undersøgelse, samt "Regerings forslag til udmøntning af globaliseringsmidlerne 2011-2012".
Regeringens forslag til udmøntning af globaliseringsmidlerneUndersøgelse fra Eurostudent
Relevant information
http://dsfnet.dk
Firma
Danske Studerendes Fællesråd
Fiolstræde 10, 1
1171 København K,
Danmark
28 19 45 00
28 19 45 00
http://www.dsfnet.dk