Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/03-11   -   Pressemeddelelse

Studerende: Ministeren er ansvarlig for manglende undervisning

Studerende har nu i tre dage blokeret humaniora på Københavns Universitet. Det sker i protest mod kortere semestre og få timer. Danske Studerendes Fællesråd forstår de studerendes frustration, og mener at Videnskabsministeren må tage ansvar for den manglende undervisning.

"Det er Videnskabsministerens ansvar, at der bliver færre og færre timer på vores studier. Hun skar i sommers flere milliarder på universiteterne med Genopretningspakken, og de tilskud hun giver til vores studier ved hun godt selv slet ikke kan betale for den undervisning, der udføres," siger Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen, har tidligere forsvaret sig med at man i 2010 gav et taxameterløft til universiteterne på netop humaniora og samfundsfag, men de studerende mener ikke at det fjerner ansvaret fra hendes skuldre.

"Ministeren kan ikke give med den ene hånd og tage med den anden og så forvente bedre undervisning. Hun skar i sommers flere milliarder, så det er fuldstændig ansvarsløst, bare at stikke hovedet i busken og lade problemet være op til os der oplever forringelserne," siger Magnus Pedersen.

"Det er nogle vigtige studerende som gives en alt for ringe undervisning. Der er da ingen der har lyst til at ansætte en tolk eller have en lærer, som kun er blevet undervist under halvdelen af året. Hvis Danmark skal leve af uddannelse, må politikerne tage ansvar for også at investere i vores uddannelser," siger Magnus Pedersen.

Relevant information

www.dsfnet.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Danske Studerendes Fællesråd
Fiolstræde 10, 1
1171 København K, Danmark

  28 19 45 00
  28 19 45 00

http://www.dsfnet.dk

Modtag nyheder fra Danske Studerendes Fællesråd på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire