Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/01-11   -   Pressemeddelelse

Åbning af Corners udstilling trak fuldt hus

Flere tusinde københavnere og nordsjællænderne fandt i weekenden vej til åbning af Corners udstilling Corner 2011 på Sophienholm. Og intet tyder på, at interessen for kunstnersammenslutningernes udstillinger er dalende. Besøgstallet taler sit eget sprog. Ca. 4.000 i år og i 2010, mens Corners udstilling i 2009 og 2008 havde henholdsvis 3.000 og 3.500 besøgende på ferniseringsweekenden.

"Vi synes, at det er fantastisk med så mange besøgende og har måtte sprede ferniseringen over tre dage, så der er plads til alle," udtaler Lars Ravn fra Corner.

Udstillingen varer indtil 27. februar og forventes at få et besøgstal på over 10.000. En nyhed i år er udstillingen i Norskehytte ca. 100 m fra Sophienholm, hvor billedhugger Martin Richard Olsen har udført en 2 m høj klokke i margarine.

I løbet af udstillingsperioden afholdes en række musikalske og filmiske indslag, herunder klassisk koncert med blandt andet Per Nørby Hansen, jazzkoncert med den verdensberømte Chris Minh Doky, kunstportrætter af Kaspar Bonnén og Katrine Ærtebjerg af filmfotograf Jacob Jørgensen og endelig kinesisk nytårsarrangement med blandt andet mongolsk strubesang, opført af sangere og musikere fra det Indre Mongoliet, Kina. Mongolsk strubesang er en yderst sjælden sangteknik og derfor optaget på Unescos liste over bevaringsværdi kultur.

Samarbejdet med Kina går langt tilbage i Corners historie. I år er der 50 års jubilæum på Corners første udstilling i Kina, og senere på året udstillere en række af Corners kunstnere igen i Kina.

Kommende aktiviteter på Corner 2011:

Søndag den 30. januar
Kl. 15: Klassisk koncert med Kaj Gylling Nielsen, Elsebeth Tofte-Hansen, Per Nørby Hansen og Inger Guldbrandt Jensen

Onsdag den 2. februar
Kl. 18.30: Corner fejrer kinesisk nytår med forskellige musikalske indslag - både kinesiske og mongolske samt Kong Fu.

Torsdag den 3. februar
Kl. 19.30: Corner arrangerer i samarbejde med Lyngby-Taarbæk kommune koncert med kinesisk folkemusik i Kuhlausalen i Lyngby Kulturhus.

Søndag den 6. februar
Kl. 16: Den verdensberømte danske jazzmusiker Chris Minh Doky spiller på Staldloftet.

Torsdag den 10. februar
Kl.19: To kunstnerportrætter: Kaspar Bonnén og Kathrine Ærtebjerg. Film af Jacob Jørgensen.

Billedtekst:
Ca. 4.000 personer lagde vejen forbi åbningen af Corners udstilling på Sophienholm i weekenden.

Billedtekst:
Billedhugger Martin Richard Olsen har udført en 2 m høj klokke i margarine i Norskehytten ved Sophienholm.

Relevant information

http://www.corner.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Corner
Toftebæksvej 2
2800 Lyngby, Danmark

  20 78 28 95
  20 78 28 95

http://www.corner.dk

Modtag nyheder fra Corner på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire