Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/06-11   -   Pressemeddelelse

Supermarkedskæden Spar sjofler danske tomater

Spar-kæden udelukker danske tomater og sjofler derfor de sunde danske produkter, mener Dansk Gartneri.

Formand Kristian Madsen fra Dansk Gartneri er forarget over, at Supermarkedskæden Spar udelukker danske tomater fra deres hylder på grund af pris. Især oven på de sidste ugers fokus på fødevaresikkerhed i forbindelse med grøntsagskrisen.

"Jeg er meget forundret over, at Spar stort set ikke fører danske tomater, og det mener jeg, er grotesk i den situation, vi har stået i på det seneste med den europæiske grøntsagskrise. Butikskæden tvinger jo kunderne til at købe de udenlandske tomater, som kan rumme langt flere pesticidrester end de danske. De sjofler simpelthen de sunde danske produkter," siger Kristian Madsen.

Den danske fødevaresikkerhed og gartneriernes høje egenkontrol sikrer forbrugerne sund frugt og grønt, mens det kan stå anderledes til med de udenlandske produkter. Ikke alle lande fører en streng fødevarekontrol, stramme regler om hygiejne og brug af biologisk bekæmpelse af skadedyr.

50% dansk
Dansk Gartneri håber, at forbrugerne vælger at købe ind i de supermarkedskæder, der tilbyder både danske og udenlandske varer. Og de finder det naturligt, at dansk frugt og grønt udgør 50% af supermarkedernes frugt og grønt sortiment.

"Vi hverken kan eller vil tvinge forbrugerne til at købe danske varer, men vi mener, at de skal have valgmuligheden. Derfor er vi efter de butikskæder, som vælger danske produkter fra," siger Kristian Madsen og fortsætter:

"Hvis ikke supermarkedskæderne giver deres kunder muligheden for at vælge dansk, så håber jeg, at forbrugerne foretrækker at købe ind andre steder."

Relevant information

http://www.danskgartneri.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Dansk Gartneri
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  27 24 57 15
  27 24 57 15

http://www.danskgartneri.dk/Forside.aspx

Modtag nyheder fra Dansk Gartneri på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire