På 14 dage har 7.000 personer besøgt Grønningens udstilling i Kulturkajen Docken i Nordhavn. Der er seks dage tilbage, og holder det forventede besøgstal, vil flere besøge udstillingen i år end Grønningens sidste udstilling i København i 2007.
"Vi er meget begejstrede for det store antal besøgende. Jeg tror, at der kommer så mange, fordi vi er en kendt sammenslutning, vi har en lang tradition for at udstille i København, og folk er nysgerrige for at se, hvor vi er endt i år efter tre år væk fra København. Og naturligvis fordi vi har formået at skabe en dynamisk, storslået og usædvanlig udstilling i et gammelt saltlager, der aldrig tidligere har været vist kunst," siger formand for Grønningen Viera Collaro.
Arbejdet med udstillingen har stået på i halvandet år. Det har været en interessant og lærerig proces, og Grønningens medlemmer og gæster har ydet en flot indsats med deres værker, forklarer Anita Jørgensen fra Grønningen.
"Alle i bestyrelsen har lagt et kæmpe arbejde i at realisere udstillingen, og vi er derfor meget tilfredse med al den positive feedback, vi har fået."
Grønningens uddstilling vises til og med den 10. oktober i Docken, Færgehavnsvej 35, Nordhavn, 2100 København Ø. Bus 26 kører til døren, dog ikke lørdag og søndag. Entré 50 kr.
Følg med på www.gronningen.dk
Foto: "Shawarma House" af Randi og Katrine. Fotograf: Femja Haack
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.