Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/03-09   -   Pressemeddelelse

TANDBERG Movi redefinerer måden du arbejder på

TANDBERG Movi i fuld HD og med sikker og skalerbar pc video applikation gør det muligt at arbejde og holde møder med kollegaer og forretningsforbindelser, uanset hvor du er

I dag lancerer TANDBERG den nye Movi, en enestående ny mobil videoløsning til pc i professionel kvalitet. Med Movi får du pc video med en hel ny grad af skalerbarhed og interoperabilitet, der gør det muligt at kommunikere med andre standardbaserede telepresence og videoløsninger i HD.

Hold møder uanset hvor du befinder dig
Movi redefinerer grænserne for, hvad det vil sige at 'være på arbejde'. Dette er særligt vigtigt i det nuværende globale økonomiske miljø, hvor det er nødvendigt, at medarbejderne er effektive uanset, hvor de befinder sig i løbet af en arbejdsdag. Movi gør det nemlig muligt for nøglemedarbejdere at have ansigt til ansigt kommunikation med kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, også selvom de ikke er på kontoret, og det er vigtigt for at bevare en god relation.

"En stor del af kommunikationen mellem mennesker foregår via kropssproget, og derfor har man traditionelt set altid mødtes fysisk, når man havde brug for at afholde vigtige møder, selvom det kan være en stor tidsrøver at skulle samle folk et sted. Men TANDBERG har ændret det. Alt man behøver for at 'mødes' nu er at tænde for sin pc og tilslutte sin Movi, der hvor man er i det pågældende øjeblik, og det gør ens arbejdsdag langt mere effektiv," siger TANDBERGs regionale direktør for Danmark, Norge og Island Kjell Skappel og fortsætter: "Dermed tilføjer Movi også mobilitet til TANDBERGs Total Solution, hvilket gør det til markedets stærkeste og mest skalerbare portefølje af videoprodukter og netværksløsninger."

Møder i HD kvalitet
Movi kan vise en opløsning på op til HD 720p og 30 fps, hvis man anvender et TANDBERG PrecisionHD™ USB-kamera. Det betyder, at pc videoen altid vil vise den bedst mulige højkvalitets HD, når man deltager i videokonference eller telepresence møder. Desuden udnytter Movi fordelene ved TANDBERGs intelligente netværksfunktioner som Firewall Traversal, multi-point conferencing, optage- og arkiveringsfunktion og kan kobles op til legacy ISDN services. Movi er ligeledes fuldt ud integreret med TANDBERG Management Suite, hvilket giver adgang til telefonbøger og andre opslagsmuligheder, og det er muligt at se, hvem der tilgængelige i mødeøjemed i det givne øjeblik.

Hurtig og let tilkobling
Alt hvad der skal til for at holde møde via Movi over pc'en, er en internetforbindelse, et USB-kamera, en mikrofon og en højtaler. Og selvom du f.eks. befinder dig i en lufthavn eller på et hotelværelse, vil mødeoplevelsen være i top, da Movi leverer både knivskarpe billeder og højkvalitets lyd takket være den indbyggede ekko elimineringsenhed. Alt dette sammen med den slanke og intuitive brugergrænseflade er med til at skabe en imponerende, professionel videooplevelse.

Fremtiden inden for mobil video
Begrebet mobil video er ikke nyt, men hidtil har kvaliteten af de løsninger, der har været tilgængelige på markedet ikke været tilstrækkelig høj til, at de fleste virksomheder så det som en seriøs mulighed. Andrew W. Davis Sr., der er partner hos det anerkendte markedstrend analysebureau Wainhouse Research, siger:

"Hvis erhvervslivet for alvor skal tage mobil video til sig, er det nødvendigt, at de videoløsninger, der anvendes, har en højere grad af interoperabilitet og performer bedre og mere professionelt end de produkter, der er tilgængelige i øjeblikket, og som anvendes af private. Movi lever imidlertid op til alle disse krav og har samtidig den kvalitet og driftsikkerhed, der er kendetegnende for TANDBERGs Total Solution."

Om TANDBERG
TANDBERG er en ledende global udbyder af telepresence, højtopløselige videokonference løsninger, mobile videoprodukter og tjenester, med hovedkontor i Oslo og New York. TANDBERG designer, udvikler og tilbyder systemer og software for video, tale og data. Selskabet sælger, yder support og tilbyder værdiforøgende tjenester i mere end 90 lande. TANDBERG har i 2008 modtaget den anerkendte Frost & Sullivan (F&S) Market Leadership Award for Video Conferencing Endpoints and Infrastructure.TANDBERG er noteret på Oslo Børs under overskriften TAA.OL.

Relevant information

http://www.tandberg.dk/


Pressekontakt


Firma

Tandberg Danmark
Vesterlundvej 14B
2730 Herlev, Danmark

  51 22 02 02
  51 22 02 02

http://www.tandberg.dk

Modtag nyheder fra Tandberg Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire