Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/09-08   -   Pressemeddelelse

Stor gevinst ved at forbedre luften på arbejdspladsen

Mange virksomheder oplever, at medarbejderne klager over hovedpine, kløe i øjnene og konstant træthed. Luften er nemlig fyldt med partikler og bør rengøres.

Da skiltefirmaet HSCdotDK flyttede til deres nye domicil, stod det hurtigt klart, at der var noget helt galt:
"Vi oplevede luften i lokalerne som meget tør", fortæller direktør Ole Schou. "Der gik ikke en dag, uden at mindst en af os var voldsomt generet af irriterede øjne. Og da vi arbejder meget visuelt og i øvrigt var rigtigt glade for vores nye sted på alle andre måder, så var gode råd dyre".

Heldigvis viste det sig, at rådene ikke var så dyre endda. En af HSCdotDKs naboer på Bødkervej i Holbæk er AirCare ApS, som straks stillede en AQUAWALL® til rådighed for skiltefirmaet. Og det gav hurtigt pote:
"Allerede samme dag kunne vi mærke forskel", siger Ole Schou. "Det blev lettere at trække vejret, og øjnene holdt op med at klø. Mange medarbejdere sidder foran skærmen hele dagen, og for dem har det virkelig gjort en forskel. Jeg kan mærke det på de små ting - vi er blevet mere tolerante overfor hinanden. Og så hygger AQUAWALLen enormt, det er ligesom at have et indendørs springvand".

Giver fugt og renser luften
De hurtige og gode resultater nikker Henning Petersen, direktør hos AirCare ApS, genkendende til:
"Vi stiller som regel en AQUAWALL gratis til rådighed i 3 uger", fortæller han. "Og vi har vænnet os til at spørge, hvilken farve, virksomheden vil have AQUAWALLen i, for vi har endnu ikke været ude for nogen, der leverer den tilbage. De fleste kunder fortæller, at de mærker en forskel allerede efter 2 timer - som regel er det medarbejdere med kontaktlinser, der først kan mærke den gode effekt".

Ud over at fugte luften sørger AQUAWALL også for at rense luften. I mange kontormiljøer er luften rigtig dårlig og fyldt med partikler som pollen og støv; dem suger AQUAWALLs helt rene vand til sig:
"Jeg vil gerne slå et slag for, at rengøring også omfatter luften", siger Henning Petersen. "Ved almindelig støvsugning og tørren støv af hvirvles meget støv op, og når man åbner vinduet, kommer der nye partikler til udefra. Derfor kan en god rensning af luften gøre underværker for indeklimaet. Og er der allergikere på kontoret, er det jo nærmest et must".

Baggrund

Om AirCare AQUAWALL®
AirCare AQUAWALL® er et danskdesignet produkt, der forbedrer indeklimaet på en naturlig og miljøvenlig måde. På 1 time kan AQUAWALL® forbedre 120 m3 luft, hvilket typisk svarer til et rum på 50 m2. Luften renses ved hjælp af helt rent vand, der løber ned af en plade. Metoden er testcertificeret af Rigshospitalet. AQUAWALL® kan pyntes med blomster, leveres i forskellige farver og kan også bruges som velkomstskilt, hvis den dekoreres med virksomhedens logo.

Om AirCare ApS
Virksomheden AirCare ApS er en af Danmarks førende indeklimaspecialister. Udover AQUAWALL® forhandler firmaet også luftrensere og luftsterilisatorer, der fjerner alt indenfor allergener, bakterier, vira og skimmelsvampsporer. Disse løsninger er meget effektive men ikke støjfri, så de er især velegnede til at køre om natten. AirCare er også meget stærke i rygeløsninger - rygekabiner, rygerum, rygeborde og lugtfrie askebægre til både indendørs og udendørs brug.

Relevant information

http://www.aircare.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Aircare
Bødkervej 24
4300 Holbæk, Danmark

  59 43 90 80
  59 43 90 80

http://www.aircare.dk

Modtag nyheder fra Aircare på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire