Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/01-09   -   Pressemeddelelse

Kunst for alle 2009

For 7. år i træk er der igen lagt op til en intens kunstoplevelse, når Ridehuset i Århus den næst sidste weekend i januar (d. 22.01-25.01) slår porten op til den anerkendte og alsidige kunstudstilling "Kunst for alle 09".

På "Kunst for alle 09" serverer 48 kunstnere det bedste af deres kunst. Hovedvægten er som tidligere år lagt på original billedkunst, men der er også skulpturer, glaskunst og keramik til at ægge den kunstelskende.

Professionelle, erfarne kunstnere vil på udstillingen præsentere deres værker side om side med nyudklækkede kunstnere, for hvem gennembruddet måske er på vej.

Ideen med "Kunst for alle" er, som de foregående år, at give et bredt udsnit af etablerede kunstnere og nye talenter mulighed for at møde publikum. Ikke mindst er der sat en naturlig scene for en dialog mellem publikum og kunstner.

Når man køber fra kunstneren selv, får man historien bag kunsten med i købet. Og hvem ved, sammen med de personlige køb får man måske også en god investering med hjem.

Selv om nye kunstkøb ikke er på dagsordenen, giver "Kunst for alle 09" en visuel udfordring i en god og hyggelig stemning for alle, der ønsker kunsten ind på livet.

Entre 45 kr. og børn under 16 år er gratis.

Åbningstiderne er

Torsdag 22. januar 2008 kl. 18 - 22
Fredag 23. januar 2008 kl. 10 - 19
Lørdag 24. januar 2008 kl. 10 - 18
Søndag 25. januar 2008 kl. 10 - 18

Velkommen til fernisering torsdag d. 22.01.08 fra kl. 18 - 22.
Kommende kulturrådmand i Århus, Jacob Bundsgaard Johansen, åbner udstillingen kl. 18.45

Relevant information

http://www.kunstforalle.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Kunst for alle
Ridehuset Århus, Vester alle 1
8000 Århus C., Danmark

  +45 22 82 12 12

http://www.kunstforalle.dk/

Modtag nyheder fra Kunst for alle på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire