04/01-10
-
Pressemeddelelse
Kunst for alle 2010
For 8. år i træk er der igen lagt op til en intens kunstoplevelse, når Ridehuset i Århus den næst sidste weekend i januar (d.21.01.-24.01.) slår porten op til den anerkendte og alsidige kunstudstilling "Kunst for alle 2010".
På "Kunst for alle 2010" udstiller 45 kunstnere det bedste af deres kunst. Hovedvægten er som tidligere år lagt på original billedkunst, men der er også skulpturer og keramik.
Professionelle, erfarne kunstnere vil på udstillingen præsentere deres værker side om side med nyudklækkede kunstnere, for hvem gennembruddet måske er på vej.
Ideen med "Kunst for alle" er, som de foregående år, at give et bredt udsnit af etablerede kunstnere og nye talenter mulighed for at møde publikum. Ikke mindst er der sat en naturlig scene for en dialog mellem publikum og kunstner.
Når man køber fra kunstneren selv, får man historien bag kunsten med i købet. Og hvem ved, sammen med de personlige køb får man måske også en god investering med hjem.
Selvom nye kunst køb ikke er på dagsordenen, giver "Kunst for alle 2010" en visuel udfordring i en god og hyggelig stemning for alle, der ønsker kunsten ind på livet.
Entre 45 kr. og børn under 16 år er gratis.
Åbningstiderne er:
Torsdag 21. januar 2010 kl. 18 - 22
Fredag 22. januar 2010 kl. 10 - 19
Lørdag 23. januar 2010 kl. 10 - 18
Søndag 24. januar 2010 kl. 10 - 18
Velkommen til fernisering torsdag d. 21.01.08 fra kl. 18 - 22.
Skuespiller Niels Ellegaard åbner udstillingen kl. 18.45.
Relevant information
http://www.kunstforalle.dk/