Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/07-09   -   Pressemeddelelse

Acronis lancerer backup- og rekonstruktionsløsning med integreret deduplikering

Stockholm, den 07.07.2009 - Acronis lancerer nu produktet Acronis Backup & Recovery 10, den nyeste generation af "Acronis True Image solution" og en omkostningseffektiv backup- og rekonstruktionsløsning med blandt andet deduplikering, central administration og øget support til virtualiserede miljøer.

Deduplikeringsteknikken reducerer behovet for lagerplads med op til 90 procent ved at slette unødige kopier af filer eller data, der er gemt i flere eksemplarer. Tidligere har denne teknik været betydelig dyrere, men nu fås den som Acronis Backup & Recovery 10 og stiller ikke krav til nyt eller ekstra hardware.

Acronis Backup & Recovery 10 tilbyder komplet backup og rekonstruktion af servere og arbejdsstationer med Windows eller Linux til et vilkårligt tidspunkt før nedbrud. Dette omfatter hele harddisken inklusive operativsystem, individuelle applikationer, opdateringer, indstillinger og data. Løsningen betyder, at både små og store virksomheder har mulighed for at automatisere deres backup og rekonstruktion i både fysiske og virtuelle miljøer vha. bare ét enkelt produkt.

Acronis Backup & Recovery 10 understøtter virtuelle miljøer som VMware, Microsoft Hyper-V, Citrix Xensource og Parallels. Produktet indeholder en Virtual Machine backupklient, hvilket giver mulighed for backup og rekonstruktion af VMware ESX og Microsoft Hyper-V APIs uden behov for en klient i hver VM.

Små og mellemstore virksomheder kan nu få adgang til funktioner der normalt er forbeholdt store organisationer til en meget favorabel pris, og som er skalerbar fra få til tusindvis af maskiner. Backup og rekonstruktion kan ske til og fra disk, ftp, optiske og båndbaserede enheder. Rekonstruktion af et komplet system, en pc eller server kan nu foretages på få minutter frem for timer eller dage. Centraliseret og policybaseret administration gør, at administratoren sparer tid.

Jason Donahue, CEO og President for Acronis, siger:
- Med den nye generation henvender vi os til store virksomheder, samtidig med at vi fortsat leverer uovertruffen funktionalitet til mindre og mellemstore virksomheder. Acronis omdøber desuden hele sin produktportefølje for at indikere, at opfølgeren Acronis Backup & Recovery 10 indeholder betydelig mere funktionalitet end den allerede populære True Image-serie. Dette sker uden at give afkald på at være markedets mest brugervenlige backup- og rekonstruktionsløsning.
Nu når organisationerne begrænser deres udgifter til hardware, gør Acronis det lettere for administratorerne ved at de kan anvende eksisterende platforme uden behov for yderligere investeringer. Med Acronis Backup & Recovery 10 og dens funktion Universal Restore er det muligt at rekonstruere systemer til forskelligt hardware, da løsningen fjerner kravet til at man skal rekonstruere systemer til identisk hardware.

Links:
Deduplikering
Central administration
Support for virtuelle miljøer

Pris og tilgængelighed
Acronis Backup & Recovery 10 er tilgængelig nu. Priserne starter ved €56 til fritstående arbejdsstationer og €899 til Advanced Server, som indeholder centraliseret administration. Tilvalget "Acronis Backup & Recovery 10 Deduplication" koster fra kr. 169 per arbejdsstation til kr.1463 per server. Alle Acronis virksomhedsprodukter er omfattet af et års "Acronis Advantage Premier, 24x7x365"-support.

Om Acronis
Acronis Inc, er den førende leverandør af lagringsløsninger og rekonstruktionssoftware. Selskabets patenterede diskkopieringsteknologi giver virksomheder og privatpersoner mulighed for at flytte, administrere og vedligeholde digitale data i fysiske og virtuelle miljøer. Med Acronis produkter til backup, rekonstruktion, serverkonsolidering og virtualiseringsmigrering beskytter brugeren al digital information og begrænser driftstop. Acronis produkter sælges i mere end 180 lande på 13 forskellige sprog.

Relevant information

http://www.acronis.eu


Pressekontakt


Firma

Acronis Ltd
Isafjordsgatan 22, B
S-164 40 Kista, Danmark

  +46 (0) 70 053 7795
  +46 (0) 70 053 7795

http://www.acronis.eu

Modtag nyheder fra Acronis Ltd på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire