02/07-09   -   Pressemeddelelse

Kina kan lære EU hvordan man regulerer farlige stoffer

Vi kan lære meget af Kina, når det gælder deklaration af giftige stoffer i elektronik udtaler Melvyn Wray, Senior Vice President, EMEA Marketing hos Allied Telesis

Vi er nået frem til det 'grønne' år. Der ses ikke så meget som et enkelt datablad endsige et nyt produkt, uden at der bruges en passende mængde marketing på produktets 'grønne' egenskaber. Bortset fra lavere energiforbrug og Energy Star-mærkede strømforsyninger er der vigtige elementer at forholde sig til i begge ender af et produkts livscyklus - om der anvendes farlige materialer ved dets produktion og om det kan genbruges forsvarligt.

Områder i Kina har tidligere været brugt som 'lossepladser' for elektronikskrot inklusive computere og netværksudstyr - med omfattende økologiske konsekvenser til følge. I kølvandet af og måske som følge af disse oplevelser har den kinesiske regering formuleret en række regulativer, der fastsætter en global best practise- benchmark for brugen af farlige stoffer i netværksudstyr.

Men først skal vi se, hvad EU gør i denne sammenhæng.

RoHS-direktivet er EU's direktiv nr. 2002/95/EC. RoHS er en forkortelse for Restriction of the Use of Certain Hazardous Substances in Electrical and Electronic Equipment" eller på dansk, "begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr". Dette direktiv trådte i kraft i midten af 2006 og skal indføres ved lov i de enkelte EU-lande. Det begrænser anvendelsen af seks 'farlige' materialer i elektronisk og elektrisk udstyr ved at fastlægge grænseværdier for hvor meget bly, kviksølv, cadmium og tre andre stoffer, der må anvendes i et produkts enkelte komponenter.

Mere specifikt fastsætter direktivet, at for at minimere miljøskader under anvendelse eller bortskaffelse af et produkt, må ingen komponent i et elektronikprodukt indeholde mere end 0,1 % bly, kviksølv, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler eller polybromerede diphenyler efter vægt. For cadmium er grænseværdien 0,01 % af komponentvægten.

Men i praksis har netværksindustrien (servere, storage- og storage arraysystemer, udstyr til switching, signalering, transmission og netværksadministration inden for telekommunikation) opnået undtagelser af hensyn til potentielle pålideligheds-problemer. Så grænseværdien for bly er ophævet for at give mulighed for fortsat at anvende blylodning. Denne begrænsning af direktivet omtales som RoHS 5 (eller nogle gange som RoHS 5/6, da kun 5 af 6 kemikalier er begrænset).

Virker det ikke mod hensigten? Men der er mere endnu - EU-direktivet stiller overhovedet ingen krav om, at produktet skal have en mærkning om RoHS 5 eller 6. Men de fleste producenter har deres egen mærkning, enten til marketingbrug eller til visuel hjælp ved styring af lager. RoHS 5-undtagelsen skal udløbe i 2010 og nogle få firmaer, som fx Allied Telesis, arbejder allerede efter RoHS 6-standarden.

Billedet er anderledes i Kina. Den kinesiske regerings direktiv "Management Methods for Controlling Pollution by Electronic Information Products" (Ministry of Information Industry Order #39) trådte i kraft 1. marts 2007. Direktivet, som er udarbejdet uafhængigt af EU RoHS-direktivet, regulerer de samme seks væsentlige materialer som EU og har fastsat de samme grænseværdier.

Callout box: Hvad der gør det kinesiske RoHS-direktiv mere effektivt end EU-versionen er, at i Kina er det et krav, at produkterne er mærkede.

Hvis et produkt ikke indeholder nogen af de seks giftige materialer i mængder over grænseværdierne, skal de mærkes med følgende symbol.

Hvis et produkt indeholder et eller flere materialer i en mængde, som overstiger grænseværdien, skal følgende mærke anvendes. Tallet er "Environment-Friendly Use Period" (EFUP) - dvs. det antal år, hvor det giftige/farlige stof under normale brugsbetingelser ikke vil lække fra produktet eller ændre produktet på en måde, der kan føre til alvorlige miljøforurening, personskade eller væsentlig ødelæggelse af ejendom.

Ethvert produkt, som skal forsynes med ovenstående mærke, skal desuden indeholde Hazardous Substance Table (HST), som er en tabel i dokumentationen, der beskriver hvilke farlige materialer produktet indeholder og i hvilke komponenter de findes. Det er et stort spring fra vage certifikater, som angiver overholdelse af EU RoHS, eller e-mails, som forsikrer, at produktet overholder EU RoHS. Dertil kommer, at alle i hele logistikkæden har ansvar for efterlevelse og kan straffes for overtrædelse.

Mærket skal anbringes på ydersiden af emballagen.

I modsætning til EU RoHS kræver China RoHS desuden, at al emballage skal være mærket og egnet til genbrug. Der anvendes en række forskellige mærker til at angive genbrugsgraden for emballage:

Mærkning af produkter og emballage er i sig selv en reguleringsmekanisme, som giver køberne bedre forudsætninger for at vælge miljørigtigt netværksudstyr.

Så, for at resumere: EU kræver ikke produktmærkning, men Kina gør. EU kræver ikke mærkning med et produkts forventede levetid, men Kina gør. EU kræver ikke genbrugelig eller fornyelig emballage, men Kina gør.

Noget uventet - ikke sandt?

Relevant information

http://www.alliedtelesis.com