Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/10-09   -   Pressemeddelelse

Implementering af effektive trådløse netværk i lufthavnsmiljøer

Kim Larsen, Country Manager hos Allied Telesis, diskuterer de udfordringer og krav, som gør sig gældende for netværk i lufthavne

Den moderne lufthavn er måske det miljø, hvor netværk bruges mest. Så snart du træder ind i en lufthavn, vil alt, du kommer i berøring med, være en del af et kæmpe stort og komplekst netværk - det gælder lige fra funktioner i form af afgangs- og ankomststavler, der viser hundredvis af tidspunkter, rutenumre og destinationer til check-in-skranker, paskontrollen, overvågning og bagagehåndtering. Manuelle og papirbaserede rutiner er ved at gå over til at blive elektroniske og selvbetjening, fordi det reducerer omkostningerne, og det er alt sammen noget, der er med til at gøre netværket til det, som skal få en lufthavn til at fungere uden problemer.

Alene størrelsen af lufthavne, hvor nogle fylder fra 4500-600 m2, udgør i sig selv en udfordring i forbindelse med netværk. Derfor skal der i lufthavne bruges lange og særligt tilpassede kabler, som er baseret på fiber. Ud over fleksibiliteten under monteringen giver fiberoptisk kabling også mulighed for større sikkerhed end kobberbaseret kabling og er derfor optimeret til brug i netværk med følsomme data, f.eks. af den type, som implementeres i lufthavne.

Fast Ethernet- eller Gigabit-klienter kan blive forbundet til kernen via et rent fibernetværk. Det sker ved hjælp af Layer 2- og Layer 3-fiberswitche. Edge-switche med ACL-funktion (Access Control List) og IEEE 802.1x begrænser adgangen for uautoriserede brugere og giver den optimale sikkerhed. Switchene skal være fleksible, samtidig med at de er nemme at installere og konfigurere for at muliggøre en hurtig genoprettelse, hvis forbindelsen afbrydes, og give administratorer besked om et netværksproblem, så det kan løses med det samme. I bl.a. boarding- og paskontrollen er det vigtigt at have en problemfri strøm af sikre data for at sikre passagerernes sikkerhed, den daglige styring af lufthavnene og for at yde en god kundeservice.
Det er også vigtigt at have pålidelige mediekonverteringsfunktioner i it-netværk over lange afstande. I lufthavne benyttes der mediekonverteringsfunktioner med mulighed for hot-swap, fordi de giver netværksadministratorer mulighed for nemt at ændre konfigurationen, reparere et fungerende system uden driftsafbrydelse, levere fiberforbindelse og undgå den forsinkelse, som nedlukning og derefter genstart af kompliceret udstyr giver. Selvom det er selvindlysende, at netværk skal være særdeles tilgængelige for at minimere forsinkelser, har vi næsten alle sammen prøvet de alt for hyppige nedetider i lufthavnsnetværket, hvilket skaber frustration og forvirring. Fleksibilitet er også vigtig for at fjerne datatab og funktionssvigt, som i en lufthavn kan medføre sikkerhedsbrud, mistet bagage og vildledende rejseoplysninger og dermed en proceduremæssig sammensmeltning.

Det står klart, at sikkerhed, pålidelighed og ydelse har en høj prioritet hos netværksadministratorer, når man tager i betragtning, hvilke nøglefunktioner et netværk kræver, men i en lufthavn er der også andre afgørende krav, der skal håndteres på en effektiv måde.

I en lufthavn er en pålidelig trådløs udbredelse afgørende, fordi der er så mange trådløse tjenester. Det er lige fra flyvelederne i kontroltårnet, som skal kommunikere med fly, og PDA'er, som bruges af de medarbejdere, der håndterer bagage. Den enorme blanding af datastrømme skal på en eller anden måde kunne adskilles. Hvad ville der ske, hvis en medarbejder, som håndterer bagage, fik højere prioritet ved brug af trådløse apparater end supportmedarbejderne i kontroltårnet?

For at forhindre denne sammenblanding i dataadgangen skal netværket kunne tilbyde QoS (Quality of Service) sammen med en automatisk proritering af forskellige programmer, brugere eller datastrømme for at garantere et vist ydelsesniveau i forhold til en datastrøm. F.eks. skal der være garanti for en minimumsbithastighed, forsinkelse, forvrængning, pakkeslipning og/eller bitfejlsfrekvens.

Ud over "˜driftsnetværksfunktioner har moderne lufthavne også wi-fi-tjenester for rejsende, der er på internettet via deres egne bærbare computere. Københavns Lufthavn håndterer 18,4 millioner passagerer om året, hvilket skaber en stor efterspørgsel på pålidelig wi-fi-dækning og effektiv adgang til internettet. På grund af det øgede antal tilfælde af internetbaseret terrorisme og andre trusler er der naturligvis behov for, at disse to netværk holdes helt sikre og adskilte. Den bedste mulighed er at bruge et trådløst MAL-netværk (Multiple Access Level) til at adskille kommerciel internetadgang fra sikker medarbejderadgang i lufthavnen for at opnå hurtigere forbindelse og give en behagelig brugeroplevelse for både rejsende og personale.

Hvis en netværksløsning er gennemtænkt, er der ingen områder uden trådløs dækning, og det gør driften af lufthavnen mere effektiv. I et miljø, hvor offentlighedens sikkerhed er altafgørende, er det endnu vigtigere, at disse funktioner forhindrer sammenblandingen af datastrømme fra flere forskellige trådløse tjenester, så der prioriteres med henblik på at undgå kommunikationstab.

Relevant information

http://www.alliedtelesis.com


Pressekontakt


Firma

Allied Telesis Inc.
19800 North Creek Parkway, Suite 100
Bothell, WA 98011 , Danmark

  +46 709779090
  +46 709779090

http://www.alliedtelesis.com

Modtag nyheder fra Allied Telesis Inc. på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire