11/02-10
-
Pressemeddelelse
Allied Telesis' Power over Ethernet-, Fast Ethernet- og Gigabit Ethernet WebSmart-switche er nu også miljøvenlige
AT-FS750/24POE, AT-FS750/48 og AT-GS950/48 kombinerer nu høj strømeffektivitet med større pålidelighed
Allied Telesis har lanceret miljøvenlige udgaver af virksomhedens AT-FS750/24POE-, AT-FS750/48-, AT-GS950/48- PoE Fast Ethernet- og Gigabit Ethernet WebSmart-switche, der giver mulighed for endnu større strømeffektivitet og pålidelighed. Disse produkter erstatter de gamle af samme navn, men bruger nu Allied Telesis' beskyttede ECO-Switch-teknologi, der gør netværk mere miljøvenlige.
Allied Telesis' ECO-Switch-teknologi er blevet integreret i frontpanelet på de forbedrede versioner af AT-FS750/24POE-, AT-FS750/48-, AT-GS950/48- Power over Ethernet-, Fast Ethernet- og WebSmart-switche, så lysdioder kan slås fra, når de ikke bruges. Herudover slår ECO-Switch-teknologien, som er indlejret i softwaren til WebSmart-switche, automatisk lysdioder fra efter 15 minutter. Teknologi til måling og minimering sikrer også, at det kun er den rigtige strømmængde, der føres igennem kortere kabler, så strømforsyningen udnytter energien endnu bedre.
Kim Larsen, Country Manager hos Allied Telesis, udtalte i den forbindelse: "Ud over at vores PoE-, Fast Ethernet- og Gigabit Ethernet WebSmart-switche er pålidelige, har mange funktioner og bruger markant mindre strøm, er de nu også mere kompakte end de tidligere udgaver. Det betyder, at der skal bruges færre materialer under fremstillingsprocessen, og der skal bruges mindre brændstof under transporten. Disse faktorer er alle medvirkende til at sikre mindre udledning af CO2."
Allied Telesis' populære WebSmart-switche sikrer pålidelige netværk på en billig og enkel måde, så de it-ansvarlige kan implementere webbaserede administrationsfunktioner såsom portbaserede VLAN'er, 802.1p QoS, port-trunking/linkaggregering, portspejling, prioritering af køer og understøttelse af 802.1x-sikkerhed i periferien af de netværk, hvor sikkerhed og pålidelighed er helt afgørende. Herudover gælder det for alle produkterne, at de enten er uden ventilator eller har en, som er lydsvag.
De nye AT-FS750/24POE-, AT-FS750/48- og AT-GS950/48-produkter fås fra februar 2010.
Om Allied Telesis
Allied Telesis har i mere end 20 år været en førende leverandør af infrastruktur til netværk. I dag giver virksomheden mulighed for levering af data-, stemme- og videotjenester til en række forskellige kunder over hele verden. Allied Telesis brænder for at være nyskabende, når det gælder levering og styring af tjenester og programmer, hvilket giver øget værdi og lavere driftsomkostninger.
Relevant information
http://www.alliedtelesis.com
Firma
Allied Telesis Inc.
19800 North Creek Parkway, Suite 100
Bothell, WA 98011 ,
Danmark
+46 709779090
+46 709779090
http://www.alliedtelesis.com