Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/08-10   -   Pressemeddelelse

Allied Telesis lancerer den seneste version af AlliedWare Plus

Forbedret sikkerhed og bedre netværksadministrationsfunktioner i version 5.3.4

Allied Telesis lancerede i dag den seneste version af deres operativsystem AlliedWare Plus. Version 5.3.4 er baseret på en standard-CLI og byder på udbyggede netværksadministrationsfunktioner og forbedret robusthed samt på bedre muligheder for at få indblik i netværkstrafikkenmønstre og bekæmpe uautoriseret adgang til netværket.

I dag er alle virksomheder nødt til at sikre, at deres netværk er beskyttet mod uautoriseret adgang, og at deres dataregistre holdes sikre. Den nye version indeholder sikkerhedsfunktioner som f.eks. DHCP-snooping, som sætter switchen i stand til at føre en database over klienter, der har fået tildelt en IP-adresse, og sikre, at kun godkendte klienter kan få adgang til netværket. Dette giver også en trafikhistorik, som medfører større sporbarhed. DHCP-snooping kombineret med andre funktioner som f.eks. Dynamic ARP Inspection (DAI), giver ekstra sikkerhed i netværk med lag 2-switching samt bedre autentificering.

Netværksadministratorer kan nu få større indblik i brugen af netværket og aktive ruter, uanset hvor komplekst netværket er, fordi systemet understøtter den standardbaserede sFlow-teknologi. Hermed kan netværksadministratorerne overvåge og føre statistik over netværkets ydeevne, både på bruger- og applikationsniveau og på bit-/byteniveau. AlliedWare Plus understøtter både VCStackTM, som gør det let at stakke flere switche, og Fast Failover, som muliggør hurtig og sømløs genoprettelse i tilfælde af, at en switch svigter, og som er designet for, at netværksadministratorer skal kunne implementere robuste netværk, der imødekommer det voksende behov for konstant tilgængelige applikationer.

Hans Englesson, nordisk chef hos Allied Telesis, siger: "Denne seneste version af vores AlliedWare Plus-software er i overensstemmelse med det moderne netværks voksende kompleksitet og størrelse. Den gør det ikke alene muligt for netværksadministratorerne at forbedre netværkssikkerheden og netværkspålideligheden - den gør det også nemmere at administrere sine netværk. Derudover er systemet fuldt ud kompatibelt med det meste øvrige netværksudstyr, fordi det er et standardbaseret OS."

AlliedWare Plus understøtter også fuldt ud IPv6-forwarding ved linjehastighed, en nøglekomponent, da pladsen i IPv4 svinder ind, og IPv6 bliver mere udbredt. Dermed er AlliedWare Plus en fremtidssikret løsning, samtidig med at eksisterende IPv4-netværksudstyr stadig understøttes.

AlliedWare Plus 5.3.4 fås nu på AT-SBx908-switchen samt på switchene i x900-serien og x600-serien. Med denne softwareopdatering understøtter switchene også AT-XEM-2XP, et 2-ports 10G-udvidelsesmodul, som fordobler deres 10G-kapacitet.

Om Allied Telesis
Allied Telesis har i over 20 år været en førende udbyder af netværksinfrastrukturer. I dag leverer virksomheden data-, stemme- og videotjenester til mange forskellige kunder på globalt plan. Allied Telesis ser det som sin opgave at bringe nytænkning ind i den måde, hvorpå tjenester og applikationer leveres og administreres, hvilket giver merværdi og sænker driftsomkostningerne.

Relevant information

http://www.alliedtelesis.com


Pressekontakt


Firma

Allied Telesis Inc.
19800 North Creek Parkway, Suite 100
Bothell, WA 98011 , Danmark

  +46 709779090
  +46 709779090

http://www.alliedtelesis.com

Modtag nyheder fra Allied Telesis Inc. på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire