Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/04-11   -   Pressemeddelelse

Sådan får skoler mest ud af deres bestående it-infrastruktur

I 2011 og 2012 forventes blive sparet 3-cifrede millionbeløb i de danske folkeskoler.

For skoler i hele landet kan det betyde, at de penge, de har regnet med at kunne bruge til at forny eller opdatere deres it-infrastruktur, ikke længere er til rådighed. Hovedprioriteten for alle skoler er at sikre opretholdelsen af undervisningsstandarder, og i en verden, der i stadig højere grad domineres af teknologi, er det livsnødvendigt at sørge for, at børnene forlader uddannelsessystemet med den viden, de skal bruge for at klare sig i denne verden. Så, kan skolerne realistisk set klare sig med holdningen, at de "skal få det bedste ud af det, de har"? Måske har de intet andet valg. Men i forhold til teknologi er der mange måder, skoler, gymnasier og universiteter kan sørge for, at deres udstyr vedligeholdes eller opgraderes på den mest omkostningseffektive måde, der på lang sigt gavner lærere, elever og studerende - uden at sprænge banken på kort sigt.

Det altafgørende for uddannelsesinstitutionerne er deres netværk. Et robust netværk giver lærerne mulighed for at bruge interaktive ressourcer med multimedieteknologi i undervisningen, oprette forbindelser til forskellige afdelinger og sørge for at lærere, forældre og elever har både lokal- og fjernadgang til oplysninger. Hvad enten vi taler om en grundskole med seks klasser eller et gymnasium med 2.000 elever, er udfordringen, hvordan man opretholder et stadig voksende, kompleks netværk, der giver den største sikkerhed, effektivitet og tilgængelighed til de laveste omkostninger.

Små skoler

Administrationen af mindre skoler betragtes nu som et voksende marked for udbydere af netværksinfrastruktur. Da små skoler som regel mangler en it-specialist og står overfor stadig mere komplekse it-systemer, har de en tendens til at outsource det til en ekstern virksomhed eller konsulent, så skolen helt kan koncentrere sig om undervisningen. Selv om det ikke altid er den billigste løsning på kort sigt, betyder det, at skolen kan garantere, at den får et godt niveau af service og support af sin it fra eksperter, og at der er nogen, de kan ringe til, hvis der er problemer, hvad der til gengæld sparer penge i det lange løb.

En anden trend, vi ser, er brugen af hostede service-udbydere, der tager sig af netværksadministrationen for et relativt lille månedligt beløb. Denne udbyder kan overvåge og finde fejl i netværket, inden de opstår, og handle for at undgå et driftsstop eller langsomt netværk, for eksempel ved spidsbelastningstider.

Da mange skoler har gamle systemer, anvendte de før i tiden ofte en blanding af Ethernet straight-through- og Ethernet crossover-kabler til at forbinde alle klasseværelser med hinanden via Ethernet switches. Det kan være dyrt og tidskrævende, da mange hubs og switches plejede at have manuelle selector-switches, der øger faren for installationsproblemer på grund af menneskelige fejl. En omkostningseffektiv løsning, mange skoler bruger, er en automatisk MDI/MDI-X-konfigurationsfunktion, som automatisk forbinder alle kabler og fjerner behovet for crossover-kabler og de problemer, der er forbundne med dem. Vi anbefaler også Loop Protection, som beskytter mod utilsigtede ledningsfejl og er med til at forebygge problemer, da implementeringen af en automatisk MDI/MDIX-funktion lettere gør det muligt at oprette illegale løkker, hvis kablerne er forbundne med de forkerte switch-porte.

Store skoler

Store skoler og gymnasier drager fordel af at have et fast it-team til at tage sig af netværket, men jo større netværket, jo større er risikoen for "angreb", som kunne gå ud over mange flere brugere. Større netværk kræver større sikkerhed, og da store institutioner nu tilbyder lærere, elever og forældre mere lokal- og fjernadgang til netværket, samt adgang fra flere uddannelseslokaliteter, betyder det, at der er endnu flere enheder, der er koblet op på netværket.

Vi anbefaler hver skole eller universitet altid at anvende tre sikkerhedsniveauer, som vi kalder Tri-Authentication, så alle brugere og enheder, der ønsker at få adgang til netværket, undersøges på samme måde, hvad der maksimerer sikkerheden. Det giver alle brugere - undervisere såvel som studerende - sikker netværksadgang, uanset hvor de måtte befinde sig på undervisningsinstitutionen, og gennemføres vha. tre autentificeringsmetoder: 803.1x, MAC-baseret og webbaseret, alle på samme port.

Større skoler kan også drage nytte af at installere software, der forenkler administrationen ved at integrere netværkstjenester med eksisterende switches, såsom vores service "Network in a Box". Den indeholder en række sikkerheds- og administrationstjenester, som er ideelle til at overvåge et stort skolenetværk, såsom en radiusserver, der kontrollerer identiteten af brugerne, så netværket er sikkert og frit for uønskede gæster, og Tri-Authentication.

Hovedfordelen for it på større skoler er muligheden til at bruge netværket til automatiseringen af kommunikationen, som at sende forældre SMS'er, der sparer penge for porto og udskrivning af breve. Vore dages generation af digitalt indfødte er fortrolig med moderne kommunikation og vant til at bruge netværk til at downloade oplysninger og maile lektier. Derfor er et sikkert netværk nøglen til opretholdelsen af denne proces.

Fremtiden

Tiden vil vise, hvilken virkning udgiftsgennemgangen får på skoler, men nøglen bliver, hvordan skolerne bruger deres begrænsede budgetter på en smart måde til at opretholde eller højne standarden. Netværkets kvalitet bør være noget, lærere og elever slet ikke ænser - det kører bare i baggrunden, men er særdeles vigtigt til, så alle kan gøre deres arbejde, og hjælper i sidste ende børnene med at lære.

Relevant information

http://www.alliedtelesis.com


Pressekontakt


Firma

Allied Telesis Inc.
19800 North Creek Parkway, Suite 100
Bothell, WA 98011 , Danmark

  +46 709779090
  +46 709779090

http://www.alliedtelesis.com

Modtag nyheder fra Allied Telesis Inc. på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire