Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/09-10   -   Pressemeddelelse

Nordens eneste producent af NAS introducerer nu den perfekte server til alles private "cloud"

Excito, svensk producent af produkter til håndtering af digitale medier, introducerer nu Excito B3, som er en meget letanvendelig netværksserver uden ventilator, der har markedets laveste strømforbrug (8 W i drift). Excito B3 skaber en personlig "cloud" ved at tilbyde masser af services til håndtering af digital information. Indbygget firewall, router og WLAN-adgangspunkt gør produktet mere komplet og reducerer behovet for at have andre produkter i hjemmet.

Normalt er det både for tidskrævende og frustrerende at installere en server i et hjemmenetværk. Excito leverer nu en løsning, der gør installationen meget enkel. Det medfølgende kabel sluttes til netværket, og derefter følger tre enkle trin for at få en komplet installeret server. Brugeren får hurtig og enkel adgang til alle Excito B3's funktioner via en webbaseret brugerflade uden at skulle læse vejledninger. Hvis der dukker spørgsmål op, får brugeren hurtigt svar via den smarte brugerflade blot med et klik med musen.

Excito B3 er konstrueret til at holde i mange år ved hjælp af innovativ teknik, hvor der ikke er andre bevægelige dele end harddisken. Da der ikke er indbygget nogen ventilator i serveren, er den i princippet helt lydløs, og risikoen for, at noget skal gå i stykker, er reduceret betydeligt. Excito B3 er også bygget med et kabinet i tykt aluminium for at reducere varmen og for at kunne tåle kraftige stød og hård behandling.

Serveren er kompatibel med alle operativsystemer og er i bund og grund en Linux-server, der er baseret på det populære Debian GNU/Linux. Den er udviklet helt med open source-software, inklusive den trådløse driver til WLAN - noget som er unikt i verden.

- Vi er meget stolte over at kunne levere et så komplet produkt som Excito B3, hvor brugeren får adgang til en privat "cloud" af tjenester via et letinstalleret produkt, som alle får glæde af, siger Fredrik Alstierna, adm. dir. for Excito.

Excito B3 leveres med en lang række funktioner, der tilgodeser alle behov, uanset hvad brugerne bruger serveren til - hurtigt og enkelt. Fildeling, lagring op til 4 TB med Excito Storage, meget høj sikkerhed med bl.a. off-site backup og firewall/router, musiklagring, som alle kan anvende overalt fra musikanlægget i stuen til arbejdscomputeren, streaming af medier til flere modtagere samtidigt i forskellige rum, printerdeling, fjernadgang over internettet via en unik adresse, fotodeling, download af torrent-filer, e-mail-deling, trådløst adgangspunkt (direkte adgang via WLAN for alle trådløse enheder i hjemmet) og mediaserver - uanset hvad der skal deles fra et punkt til et andet eller mellem flere computerbrugere, så klarer Excito B3 det straks efter installationen, uden at man behøver at købe ekstra programmer.

Pris, distributører og forhandlere:
Prisen for Excito B3 ligger fra €349 til €589 inklusive moms afhængigt af version. Excitos distributører i Norden er Komplett, EET Nordic og Deltaco. Forhandlere er bl.a. Komplett og Macsupport.

Om Excito
Excito er Nordens eneste producent af serverløsninger til hjemmet med produktion i nærheden af den svenske by Borås. Virksomheden er en innovativ leverandør af produkter til håndtering af digitale medier. Excitos produkter skaber brugerens personlige "cloud" ved at samle de tjenester, som er nødvendige til håndtering af private medier som f.eks. foto, film, musik, e-mail og dokumenter på et og samme sted. Når al information ligger på en server, som brugeren selv ejer, får han fuld kontrol over de personlige oplysninger. Funktioner som web-fotoalbum, filhåndtering via World Wide Web, ægte backup, musikserver og meget mere giver nye muligheder for at forenkle hverdagen. Excitos produkter er i drift hos kunder i mere end 45 lande.

Relevant information

http://www.excito.com


Pressekontakt


Firma

Excito Elektronik i Skåne AB
Krossverksgatan 3
SE-216 16 Limhamn , Danmark

  +46 709779090
  +46 709779090

http://www.excito.com

Modtag nyheder fra Excito Elektronik i Skåne AB på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire