05/05-10
-
Pressemeddelelse
Klart billede af de relevante data
HBM har lanceret version 2.0 for analysesoftwaren nCode GlyphXE™. Den effektive software egner sig specielt til analyse og vurdering af store datamængder. nCode GlyphXE™ 2.0 giver brugerne mulighed for at udnytte fordelene ved de mange forbedringer for en lettere og hurtigere datavisualisering. Derudover kan uregelmæssigheder i måledata automatisk korrigeres vha. et komplet nyt softwaremodul.
Den intuitive grafiske brugergrænseflade gør det meget let at bruge nCode GlyphXE™. Den nye mulighed for at få vist data direkte fra browseren gør arbejdet med mange datafiler endnu mere problemfrit. Den nye funktion er ekstrem fordelagtig, specielt, hvis der kun kræves et hurtigt kig på måledataene, f.eks. for at vælge det ønskede datasæt. Desuden kan forskellige måledata - for eksempel flere målinger af den samme test - nemt vises oven over hinanden for grafisk sammenligning.
Det nye modul til korrektion af uregelmæssigheder giver brugerne lov til automatisk at korrigere negative effekter i målesignaler, der kan give fejl i efterfølgende analyser. Ved f.eks. langtidsovervågning er individuelle hændelser, der måske kun optræder sjældent, relevante. Statiske tilstande mellem disse begivenheder udvider datamængden og indeholder kun statiske signalkomponenter - såkaldte "flat lines". I testresultaterne kan desuden forekomme afdrift pga. virkningen fra temperatursvingninger under langtidsovervågning. I tilfælde af afdrift i en kendt målt værdi vil en automatisk nulstilling til de oprindelige værdier lette overvågningen af testværdien. En yderligere uregelmæssighed skyldes elektromagnetisk støj, der påvirker måledata i form af spidser. Det nye ekstramodul korrigerer automatisk alle disse uregelmæssigheder, som f.eks. flat lines, afdrift og spidser og giver et klart billede af de relevante data.
Om HBM
HBM Group har siden 1950 opbygget et globalt anerkendt renommé inden for test- og måleindustrien baseret på vor leveringsdygtighed af pålidelige præcisionstransducere og måleløsninger til en lang række forskellige industrier. HBM er verdens førende leverandør af vejeceller og har været en af drivkræfterne bag udviklingen af strain gauge-teknologien. Det brede sortiment af kvalitetsprodukter indenfor bl.a. moment- og krafttransducere, strain gauges, vejeceller, målesystemer samt software gør, at vi som partner er i stand til at levere hele målekæder.
Relevant information
http://www.hbm.com
Firma
HBM Germany
Im Tiefen See 45
64293 Darmstadt,
Danmark
+46 709779090
+46 709779090
http://www.hbm.com