Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/11-10   -   Pressemeddelelse

Vis dine data, vis din stil

Lite-On, et af verdens førende mærker inden for optiske lagerløsninger, præsenterer deres nye tynde, eksterne dvd-brænder med udskiftelige kabinetmønstre. Tilpas til moden, udtryk individualitet, og kom i godt humør. Brugerne kan tilpasse designet på deres drev med deres foretrukne kabinetmønster.

eNAU608 er en stabil Lite-On 8X dvd-brænder med et elegant, tyndt kabinet. Dvd-brænderen er perfekt til deling af fotos, oprettelse af hjemmevideoer eller til backup af downloads, når du er på farten. Brugerne kan brænde skiver og se dvd-film på enhver notebook takket være drevets kompakte og lette design.

For at gøre brugen endnu mere komfortabel forsynes det bærbare drev med strøm fra USB-stikket, så man ikke behøver at have kabler og strømforsyning med. eNAU608 er kompatibelt med alle almindelige dvd- og cd-formater inklusive DVD+R, DVD+RW, DVD-R, DVD-RW, DVD+R9, DVD-RAM, DVD-ROM, CD-R, CD-RW og CD-ROM.

"Med eNAU608 introducerer vi et nyt koncept for tynde, eksterne dvd-brændere", siger Jelmer Veldman, Marketing Manager for Lite-On. "Oversiden på drevets kabinet kan udskiftes, således at brugerne let kan indsætte farverige designs, bruge deres egne fotos og vælge et design, der udtrykker deres egen stil. Vi vedlægger forskellige fortrykte designskabeloner, men også et enkelt softwareprogram, således at brugerne kan lave deres personlige design til kabinettet", tilføjer Veldman.

eNAU608 giver brugerne den perfekte blanding af flair, bærbarhed og praktiske dvd-brændefunktioner. Den omfattende NERO Software Suite, hvor softwaren til kabinetdesignet medfølger, og SMART Burn-systemet gør det enkelt at brænde fejlfrie dvd'er og cd'er.

Lite-On's patenterede LabelTag-funktion giver mulighed for at brænde en tydelig og letlæselig tekstmærkat på brændesiden af enhver skive. eNAU608 har også Lightscribe, som bruger drevets laser på kompatible skiver til at lave brugertilpassede mærkater på tekstsiden. På denne måde kan brugerne lave smukke mærkater i gråtoner med både tekst og billeder.

Med denne dvd-brænder kan du udtrykke din personlighed, både med dine cd'er, dine dvd'er og med drevet, og den er kompakt nok til, at du kan tage den med dig, uanset hvorhen livet bringer dig. Vis dine data, vis din stil!
eNAU608 fås fra slutningen af september 2010 med en vejledende salgspris på € 59.

Yderligere oplysninger - Internet: www.liteonit.com, Twitter: @LiteOnEurope

Billeder kan downloades på adressen:
www.liteonit.eu/general/partners.html

Om PLDS:
PLDS (Philips & Lite-On Digital Solutions) er et joint venture-samarbejde mellem Royal Philips Electronics og Lite-On IT Corporation. PLDS har ansvaret for salg, marketing og service for optiske diskdrev af mærket Lite-On i Europa. Den stærke kombination af forskning, udvikling og produktionskapacitet gør joint venture-samarbejdet PLDS til en førende virksomhed inden for branchen for optiske drev.

Relevant information

http://www.liteonit.com


Pressekontakt


Firma

PLDS Netherlands BV
Hoevenweg 13
5652 AW Eindhoven, Danmark

  +46 709779090
  +46 709779090

http://www.liteonit.com

Modtag nyheder fra PLDS Netherlands BV på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire