Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/06-09   -   Pressemeddelelse

Plextor lancerer højhastighedskamera

PLEXLOGGER er kameraet, der ser det ingen andre får øje på

I dag har Plextor, det japanske firma der er kendt for sine enestående optiske drev og er førende producent af elmotorer, introduceret PLEXLOGGER, som er et kamera der gør det muligt at opfange bevægelser, som er for hurtige til at blive set med det blotte øje. Det betyder, at problemer kan løses tidligere og, at fx fejlfinding kan udføres mere effektivt inden for udvikling og produktion.

PLEXLOGGER er et højhastighedskamera, datalogger og monitor i ét - med en 8 tommer skærm, der giver mulighed for at analysere direkte via skærmen. En bevægelse over et sekund kan nemt gennemses på skærmen i slowmotion. Kameraet er ideelt til bilindustrien og alle andre industrigrene med krav om høj præcision samt til akademisk forskning. Det ekstremt følsomme kamerahoved er udviklet af Shinano Kenshi og kræver ikke en særskilt lyskilde for at kunne fungere, hvilket ellers hidtil har været tilfældet for højhastighedskameraer.

Med dimensionerne 212 x 257 x 66,5 mm og en vægt på kun 1,8 kg er dette unikke produkt yderst transportabelt og nemt at anvende. PLEXLOGGER kan på få minutter installeres hvor som helst. Dets netværksmuligheder giver ingeniører fjernadgang til data så snart de skabes.

Man kan sammenkoble flere enheder, så man kan analysere et problem fra enhver tænkelig vinkel - og de enkelte kameraers data bliver selvfølgelig synkroniserede.

For at gøre løsningen perfekt leveres PLEXLOGGER med avanceret software, som giver mulighed for dybdeborende analyse ved efterbehandling af de indsamlede data.

For yderligere information:
http://plextor.jp/plexlogger/global/index.html
http://plextor.jp/plexlogger/english/

Om Plextor
Plextor er en førende international udvikler og producent af højtydende medieudstyr til professionelle brugere, private brugere og virksomheder. Vi har introduceret flere generationer driftsikre kvalitetsprodukter som digitale videokonvertere, optiske drev, Flash-hukommelse og medier og har for nylig lanceret et nyt sortiment af harddiske. Fra moderselskabet Shinano Kenshi Co. i Japan har Plextor opbygget en tradition for udvikling og produktion af avanceret hardware og elektronisk præcisionsudstyr, der går helt tilbage til 1918. Med hovedkontorer i Japan, Europa og USA sælger koncernen sine produkter via et netværk af specialiserede computerforhandlere. Plextor Europe er etableret i Bruxelles og ansvarlige for salg, markedsføring og teknisk support i Europa, Mellemøsten og Afrika. Siden åbningen af kontoret i Bruxelles i 1994 har Plextor introduceret en række prisbelønnede produkter, herunder cd/dvd-brændere, Blu-ray drev, en analog-til-digital videokonverter (ConvertX), transportable harddiskløsninger, medieafspillere (Plextor MediaX) samt netværksdisksystemer (Plextor StorX NAS).

Relevant information

http://plextor.jp/plexlogger/english/


Pressekontakt


Firma

Plextor Europe
Excelsiorlaan 9
B-1930 Zaventem, Danmark

  +46709779090
  +46709779090

http://plextor.jp/plexlogger/english/

Modtag nyheder fra Plextor Europe på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire